Sura Ghafir — Vers 18

Ordforklaringer:

• Al-Azifah (الْآزِفَةِ): Dommedagen, som er nært forestående. Den kaldes så, fordi den er tæt på, og alt, der kommer, er nært.
• Hanajir (الْحَنَاجِرِ): Flertal af hals (struben) – det sted, hvor åndedrættet og synket finder sted.
• Kazimin (كَاظِمِينَ): Dem, der er fyldt med sorg og kval, og som undertrykker deres vejrtrækning af frygt – de tier stille af rædsel.
• Hamim (حَمِيمٍ): En nær slægtning eller ven, der kan hjælpe og beskytte.
• Shafi’ (شَفِيعٍ): En, der går i forbøn for en anden.

Tolkning af verset:

O, Muhammad, advar dit folk mod Dommedagens dag, som er nært forestående, selvom de anser den for at være langt væk. På den dag vil hjertet stige op fra brystet af frygt og rædsel, indtil det når til halsen, og menneskene vil være fyldt med sorg og kval, ude af stand til at tale eller handle. De vil tie stille, og ingen vil kunne sige et ord undtagen den, som Allah giver tilladelse til. For synderne, som har begået uret mod sig selv gennem shirk (afguderi) og ulydighed, vil der på den dag ikke være nogen nær slægtning eller ven, der kan hjælpe dem, og ingen forbeder, hvis forbøn vil blive accepteret eller hørt. De vil stå alene uden nogen støtte eller hjælp.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Alvoren af Dommedagen: Dette vers vækker frygt i hjertet og minder os om, at Dommedagen er nært forestående, og at vi skal forberede os til den ved at gøre gode gerninger og afholde os fra synd.
2. Ingen hjælp for synderne: Det understreger, at ingen slægtning, ven eller forbeder kan hjælpe en person på Dommedagen, hvis ikke Allah har givet tilladelse dertil. Derfor bør vi søge Allahs tilfredshed i dette liv og ikke stole på nogen anden.
3. Vigtigheden af at frygte Allah: Frygten for Allah og bevidstheden om Hans magt er en drivkraft til at handle retfærdigt og undgå uret mod sig selv og andre.
4. Allahs barmhjertighed og retfærdighed: Selvom verset er strengt, åbner det døren til håb for dem, der vender tilbage til Allah i oprigtig anger, fordi Allah er tilgivende og barmhjertig, og Han accepterer anger fra Sine tjenere.
5. At tage ved lære: Dette vers opfordrer os til at reflektere over vores handlinger i dette liv, så vi ikke fortryder på en dag, hvor fortrydelse ikke vil hjælpe os.