Sura Ghafir — Vers 50

Betydning af udvalgte ord:

• "Bil-bayyināt": Klare beviser og tydelige argumenter, som profeterne bragte med sig fra Allah.
• "Ḍalāl": Her betyder det fortabelse, bortspildt og nytteløst – en bøn, der ikke bliver hørt eller accepteret.

Tolkning af verset:

Helvedes vagter (mālik og hans hjælpere) svarer de vantro, når de beder om lindring eller en forbøn: "Kom dog ikke jeres egne profeter til jer med klare beviser og tydelige mirakler fra Allah?!" De vantro kan ikke benægte dette og svarer: "Jo, sandelig – de kom til os med klare beviser." Herefter siger vagterne hånende og bebrejdende: "Så kald da selv på jeres herre eller på dem, I påkaldte i verden – vi vil ikke bede for jer eller hjælpe jer." Allah bekræfter derefter, at de vantros bøn intet nytter – den er fuldstændig nytteløs og fortabt, fordi deres hjerter var fyldt med vantro, og deres handlinger blev forkastet. Deres bøn er som en, der råber i ørkenen uden at få svar – den når ingen vegne og gavner dem ikke.

Udledte visdomme og formaninger:

• At nægte sandheden efter at have modtaget klare beviser er en alvorlig synd, som fører til fortrydelse på en dag, hvor fortrydelse ikke længere nytter.
• Bøn og påkaldelse er kun gavnlig, når den kommer fra et hjerte, der er oprigtigt over for Allah – og den er spildt, hvis den kombineres med vantro og afvisning af Hans budbringere.
• Verset lærer os at udnytte vores liv i denne verden til at følge profeternes vejledning, så vi ikke ender i en tilstand, hvor vi råber forgæves.
• Det opmuntrer den troende til at være taknemmelig for Allahs nåde ved at sende profeter med klare beviser og til at skynde sig mod lydighed, før det er for sent.