Sura Ghafir — Vers 57

Ord der kræver forklaring:

• "Khalq" betyder skabelse eller frembringelse.
• "Akbar" betyder større eller mægtigere.
• "Al-Samawāt wa al-Arḍ" betyder himlene og jorden.

Tolkning af verset:

Allahs skabelse af himlene og jorden – med deres enorme størrelse, vidde og fuldkommenhed – er langt større og mere overvældende end skabelsen af menneskene. Den, der har magt til at skabe noget så stort og mægtigt som himlene og jorden uden nogen tidligere model eller eksempel, har bestemt også magt til at skabe menneskene igen efter deres død og genoplive dem til dommens dag. Faktisk er genoplivelsen af menneskene en langt lettere opgave sammenlignet med den oprindelige skabelse af himlene og jorden. Men på trods af denne klare og tydelige sandhed, er det de fleste mennesker – især de vantro – ikke klar over. De forstår det ikke, fordi de er optaget af verdslige anliggender, følger deres lyster og er grebet af uvidenhed og ligegyldighed. De bruger ikke denne åbenlyse sandhed som bevis på opstandelsen, selvom den er tydelig for enhver, der tænker sig om.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset lærer os at betragte universets skabelse som et stærkt bevis på Guds magt og evne til at genoplive de døde. Når Gud har skabt himlene og jorden uden fortilfælde, så er det at skabe menneskene igen langt lettere for Ham.
• Det opfordrer os til at bruge vores fornuft og refleksion over naturen omkring os, for jo mere vi betragter skabelsen, desto stærkere bliver vores tro på Gud og på den kommende dom.
• Verset advarer os mod at lade uvidenhed, ligegyldighed og verdslige ønsker overtage vores hjerter, så vi glemmer den store sandhed om opstandelsen og regnskabets dag.
• Det viser os Guds uendelige magt og storhed, hvilket fylder hjertet med ydmyghed, taknemmelighed og kærlighed til Ham – og motiverer os til at leve et liv i lydighed mod Ham i håb om Hans nåde og bange for Hans retfærdighed.