Sura Ghafir — Vers 59

Ord- og udtryksforklaring:

• الساعة (As-Sa'ah): Timepunktet for opstandelsen, hvor alle mennesker vækkes fra gravene til dom og opgør.
• لَآتِيَةٌ (La-Atiyah): Den vil helt sikkert komme, den er uundgåelig.
• لَا رَيْبَ فِيهَا (La Rayba fiha): Der er ingen tvivl om dens ankomst.
• لَا يُؤْمِنُونَ (La yu'minun): De tror ikke på den, de benægter den.

Tolkning af verset:

Dette vers forsikrer med stor vægt, at Dommens time (Qiyamah) helt sikkert vil komme. Der er ingen tvivl om dens ankomst, for Gud har lovet det, og Hans løfte er sandt. Profeterne har alle forkyndt denne sandhed, og fornuften bekræfter også, at skabelsen ikke er skabt forgæves. Men på trods af denne klare sandhed, er det sådan, at størstedelen af menneskeheden ikke tror på denne time. De benægter dens komme, og derfor forbereder de sig ikke på den. De lever i ligegyldighed og glemmer, at de vil blive stillet til regnskab for deres handlinger. Denne manglende tro skyldes ikke manglende beviser, men snarere hovmod, forfølgelse af lyster og kærlighed til dette jordiske liv, som får dem til at vende sig bort fra sandheden.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Troen på Dommens dag er en grundpille i troen: At tro på opstandelsen og dommen er en af de vigtigste troslærdomme, som former menneskets adfærd og giver livet mening og formål.
2. Livet er ikke forgæves: Troen på Dommens dag giver mennesket bevidsthed om, at dets liv ikke ender med døden, men at der er et evigt liv, hvor hver eneste handling vil blive belønnet eller straffet. Dette opmuntrer til gode gerninger og afholder fra synd.
3. Advarsel mod at følge flertallet: Verset lærer os, at sandheden ikke måles ved, hvor mange der følger den. Selvom flertallet benægter, må den troende stå fast på sandheden og ikke lade sig ryste af modstand.
4. Håb og opmuntring til de troende: Verset bekræfter, at Guds løfte er sandt, og at retfærdigheden vil ske fyldest. Dette giver de troende håb og trøst i en verden, hvor uretfærdighed ofte ser ud til at sejre.
5. Vigtigheden af at forberede sig: At tro på Dommens dag er ikke blot en verbal bekendelse, men en tro, der kræver handling og forberedelse. Den troende skal leve sit liv med bevidsthed om, at han en dag vil møde sin Herre.