Sura Fussilat — Vers 39

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "Khashia’h" (خاشعة): Tør, gold og uden vegetation – den er ydmyg og livløs.
• "Ihtazzat" (اهتزت): Den bevægede sig og vibrerede, når planterne begyndte at vokse frem fra jorden.
• "Rabat" (ربت): Den hævede sig og svulmede op på grund af den nye vækst, der brød frem.

Fortolkning af verset:

Blandt Allahs tegn, der beviser Hans enestående magt og Hans enhed, er det, du ser med egne øjne: Jorden ligger tør og gold uden liv – den er helt stille og uden vegetation. Men når Vi sender regn ned over den, begynder den at bevæge sig og dirre, idet frøene og planterne, der var gemt i den, spirer frem. Jorden hæver sig og svulmer op med den nye vækst, der bryder frem fra dens overflade. Den, der har givet denne døde jord liv med vegetation, er den samme, der vil give de døde liv igen og oprejse dem fra deres grave til dom og afregning. Sandelig, Allah har fuld magt over alle ting – intet er umuligt for Ham. Ligesom Hans magt ikke er forhindret i at give den døde jord liv, således er den heller ikke forhindret i at oprejse de døde.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Verset åbner vores øjne for naturens mirakler omkring os; den tørre jord, der bliver levende med regn, er et levende bevis på Allahs magt og Hans evne til at skabe liv efter død.
• Det styrker troen på opstandelsen og dommedagen, for den, der kan give en hel jord liv, kan bestemt også give menneskene liv igen.
• Verset opfordrer os til at reflektere over Allahs skaberværk, hvilket øger vores taknemmelighed og ydmyghed over for Ham.
• Det minder os om, at Allahs magt er ubegrænset – intet er for stort eller for svært for Ham, hvilket giver håb og tryghed i hjertet for den troende.
• Det lærer os, at efter tørke og hårdhed kommer liv og frugtbarhed – en påmindelse om, at efter vanskeligheder kommer lettelse, både i denne verden og i det hinsides.