Sura Ash-Shura — Vers 21

Ordforklaringer:

• شُرَكَاءُ (shurakā’): Meddelere, som de tilbeder ud over Allah.
• شَرَعُوا (shara‘ū): De har påbudt og gjort til lov.
• كَلِمَةُ الْفَصْلِ (kalimat al-faṣl): Den afgørelse, der allerede er fastlagt hos Allah om at udsætte straffen til en bestemt tid.

Tolkning af verset:

Spørgsmålet i verset er en irettesættelse af de vantro: Har de meddelere, som de tilbeder ud over Allah, og som har foreskrevet dem en religion, som Allah ikke har givet tilladelse til? Disse meddelere er deres egne indfald og djævle, der har fået dem til at følge en fordærvet vej, hvor de tillægger Allah meddelere, gør det forbudte tilladt og det tilladte forbudt. Allah er ophøjet over at tillade noget, der er falskt og forkert.

Hvis det ikke var for Allahs tidligere afgørelse om at udsætte straffen til en bestemt dag, ville dommen mellem de vantro og de troende være blevet afsagt her i verden, og straffen ville være kommet med det samme. Men Allah har fastsat en frist for alt, og derfor er straffen udskudt til Dommedag.

For de uretfærdige, der har begået uret mod sig selv ved at tilbede andre end Allah og følge deres egne ønsker, er der en smertelig straf, der venter dem på Dommedag.

Udledte visdomme og formaninger:

• Ingen har ret til at foreskrive love eller regler i religionen uden Allahs tilladelse; religionen er komplet og behøver ikke tilføjelser eller ændringer.
• At følge sine egne ønsker og andres påfund i stedet for Allahs åbenbaring er en form for uretfærdighed mod sig selv.
• Allahs udsættelse af straf er ikke et tegn på accept, men en del af Hans visdom og nåde, der giver mennesker mulighed for at vende tilbage til sandheden.
• Den smertelige straf for de uretfærdige er uundgåelig, hvilket opfordrer den troende til at søge Allahs tilgivelse og følge Hans vejledning for at opnå Hans nåde og frelse.