Sura Ash-Shura — Vers 8

Betydning af udvalgte ord:

• Ummah wāḥidah: ét fællesskab, én samlet gruppe på samme tro.
• Rahmah: Guds nåde, som her betyder Hans religion (islam) og adgang til Paradiset.
• Walī: en beskytter eller hjælper, der tager sig af ens anliggender.
• Naṣīr: en støtte, der kan redde én fra Guds straf.

Tolkning af verset:

Havde Gud ønsket det, kunne Han have samlet alle mennesker til ét enkelt fællesskab, der fulgte den samme vejledning og samme religion – nemlig islam – og dermed have ført dem alle til Paradiset. Men Hans visdom og vilje indebar noget andet: Han lader dem, Han ønsker, komme ind i Sin nåde, hvilket vil sige dem, hvis tro Han har forudbestemt til lykke, og som Han har ledt til islam og dermed til Paradiset. Hvad angår dem, der begår uret mod sig selv gennem vantro og synd, har de hverken nogen beskytter, der kan tage vare på deres anliggender på Dommedagen, eller nogen støtte, der kan redde dem fra Guds straf.

Udledte formaninger og visdom:

• Verset lærer os, at Guds vilje er absolut og uimodståelig; intet sker uden Hans ønske, og Han gør, hvad Han vil med al retfærdighed og visdom.
• Det viser Guds store nåde over for Sine tjenere, idet Han af Sin godhed leder, hvem Han vil, til troen og Paradiset – en nåde, der ikke opnås ved ens egen fortjeneste alene, men ved Guds gunst.
• Verset advarer mod uretfærdighed mod sig selv gennem vantro og synd, og det understreger, at ingen kan hjælpe eller redde en fra Guds straf, hvis man ikke søger Hans tilgivelse og følger Hans vej.
• Det opmuntrer den troende til at søge Guds nåde ved at følge Hans religion og til at frygte følgerne af uret, så man kan opnå lykke i begge verdener.