Sura Ad-Dukhan — Vers 50

Ordets betydninger:

• "Tamtarūn" (تَمْتَرُونَ): betyder at tvivle, at være i uvished eller at betvivle noget.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af dialogen mellem de straffede i Helvede og englene, hvor de straffede får at vide, at straffen nu er en realitet for dem. Verset henvender sig til dem med en irettesættende og bebrejdende tone: "Sandelig, dette er det, I plejede at betvivle." Det vil sige, at den straf, de nu oplever med egne øjne og sanser, er den samme straf, som de i verden nægtede at tro på og satte spørgsmålstegn ved. De tvivlede på opstandelsen, på dommens dag og på den straf, der blev varslet af profeterne. Nu, hvor de ser den med egne øjne, er al tvivl forsvundet, men det er for sent – troen og erkendelsen i dette øjeblik gavner dem ikke længere. Verset understreger, at deres tvivl ikke var baseret på mangel på beviser, men på stædighed og arrogance, og nu er sandheden blevet dem åbenbaret på den mest frygtindgydende måde.

Udledte lærdomme og formaninger:

1. Vigtigheden af at tro på det usete: Dette vers lærer os, at troen på det, som vi ikke kan se, er en af de største prøver i livet. Den, der tvivler på Guds løfter og trusler, vil en dag erfare dem på den hårdeste måde, når det er for sent at vende tilbage.
2. Advarsel mod hovmod og stædighed: Tvivlen hos de straffede skyldtes ikke mangel på beviser, men hovmod og afvisning af sandheden. Dette minder os om at være ydmyge over for Guds åbenbaring og ikke lade stolthed forhindre os i at følge sandheden.
3. Guds retfærdighed: Verset viser, at Guds straf er fuldstændig retfærdig, fordi de straffede fik advarsler og beviser i verden, men valgte at ignorere dem. De kan ikke undskylde sig med uvidenhed.
4. At gribe øjeblikket: Livet er en mulighed for at tro og handle retskaffent, før det er for sent. Når døden eller dommens dag kommer, vil al tvivl forsvinde, men ingen undskyldning vil blive accepteret.
5. Barmhjertighedens dør er åben nu: I modsætning til de straffede, som nu er uden håb, opfordrer dette vers os til at drage nytte af vores nuværende liv til at søge Guds tilgivelse og følge Hans vej, mens døren til omvendelse stadig er åben.