Sura Ad-Dukhan — Vers 49

Ordforklaring:

• ذُقْ (Smag): En hånende befaling om at smage straffen.
• الْعَزِيزُ (Den mægtige/ærefulde): Den, der besidder magt og ære blandt sit folk.
• الْكَرِيمُ (Den ædle/gavmilde): Den, der er æret og respekteret i sin stamme.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af beskrivelsen af straffen for den syndige, der nægtede sandheden. På dommens dag siges der til ham med hån og latterliggørelse: "Smag nu denne straf! Du, der engang sagde om dig selv, at du var den mægtige og ædle blandt dit folk." Dette er en form for spot og bebrejdelse – for i dag har hans tidligere magt og ære ingen værdi over for Guds dom. Den position, han havde i verden, hvor han blev kaldt "den mægtige" og "den ædle", er nu vendt til skam og ydmygelse. Han smager straffen, mens hans tidligere stolthed bliver gjort til latter.

Udledte pointer og formaninger:

1. Advarsel mod arrogance: Dette vers lærer os, at stolthed og indbildskhed over verdslig magt og status er en farlig illusion. Den, der ophøjer sig selv i denne verden, kan blive ydmyget på den værste måde i det hinsides.
2. Guds retfærdighed: Det viser, at ingen handling forbliver ustraffet, og at Guds dom er fuldkommen retfærdig – selv dem, der var "store" i menneskers øjne, vil blive holdt ansvarlige.
3. Værdien af ydmyghed: Dette opfordrer os til at være ydmyge over for Gud og ikke lade os forblænde af verdslig ære eller rigdom, for det er kun Gud, der er den sande Mægtige og Ædle.
4. Håb for de troende: For dem, der følger sandheden, er der en påmindelse om, at Guds belønning er langt bedre end nogen verdslig ære – og at den, der ydmyger sig for Gud, vil blive ophøjet i det hinsides.