Sura Al-Ma'ida — Vers 63

Ordforklaringer:

• Rabbaniyyun: De fromme lærde og åndelige vejledere blandt jøderne, som underviste i Toraen og ledte folket.
• Ahbar: De jødiske skriftlærde og rabbinere, som havde dyb viden om religionen.
• Ithm: Synd, herunder løgn, falsk vidneudsagn og al tale, der fører til synd.
• Suht: Det, der er forbudt og ulovligt at erhverve, såsom bestikkelse, renter og uretmæssig tilegnelse af folks ejendom.

Tolkning af verset:

Dette vers retter en alvorlig bebrejdelse mod de jødiske lærde og åndelige ledere, som ikke gjorde deres pligt med at forbyde det onde. Spørgsmålet "hvorfor forbyder de dem ikke?" er ikke et egentligt spørgsmål, men en kritik og en bebrejdelse. De lærde, som burde være forbilleder og vejledere, undlod at advare deres folk mod at sige løgn, afgive falske vidnesbyrd og begå andre synder. De stoppede dem heller ikke fra at fortære folks ejendom på uretmæssig vis, såsom gennem bestikkelse og ulovlige midler.

Derefter fordømmer Allah de lærdes adfærd ved at sige, at det var særdeles slette gerninger, de begik, ved at tie om det onde og undlade at påbyde det gode. Verset understreger, at den, der undlader at forbyde det onde, er som den, der selv begår det onde. Bebrejdelsen rammer således både dem, der begår synderne, og de lærde, der tier om dem.

Lærdomme og budskaber fra verset:

1. De lærde og åndelige vejledere har et stort ansvar for at vejlede folket og forbyde det onde. Deres tavshed om synd er en synd i sig selv.
2. Islam lægger stor vægt på retfærdighed og ærlighed i tale og handling, og forbyder strengt at fortære folks ejendom på uretmæssig vis.
3. At tie om uretfærdighed og synd gør en medansvarlig, og Allah fordømmer dem, der ser det onde uden at gøre noget ved det.
4. Verset opfordrer alle muslimer til at påbyde det gode og forbyde det onde med visdom og venlighed, hvilket er en af de vigtigste dyder i islam, der sikrer et sundt og retfærdigt samfund.
5. Allahs omsorg for menneskeheden viser sig i, at Han aldrig lader uretfærdighed passere ubemærket, men altid kalder til det gode og advarer mod det onde.