Sura Al-Ma'ida — Vers 62

Ordforklaring:

• Ithm (الإثم): synd, ulydighed mod Allah, herunder løgn og falsk vidneforklaring.
• Udwan (العدوان): overgreb, uretfærdighed og krænkelse af andres rettigheder.
• Suht (السحت): det, der er forbudt og ulovligt at tjene, især bestikkelse (rishwa) og anden form for uretmæssig tilegnelse af folks ejendom.

Tolkning af verset:

I dette vers henvender Allah sig til profeten Muhammed (fred være med ham) og siger: "Du ser, o profet, at mange af jøderne haster og skynder sig hen imod synd og ulydighed mod Allah. De begår løgn, siger falske ord, og de overtreader Allahs grænser ved at undertrykke og behandle andre uretfærdigt. Derudover tager de folks penge og ejendom på ulovlig vis, herunder bestikkelse og renter, som de anser for tilladt. Deres handlinger er yderst fordærvelige, og hvor slemt er det, de gør! Allah fordømmer deres adfærd skarpt, for de kombinerer syndige handlinger med uretfærdighed mod andre og tilegnelse af forbudte midler."

Lærdomme og formaninger fra verset:

Dette vers lærer os, at en muslim skal holde sig langt væk fra alle former for synd, uretfærdighed og ulovlig fortjeneste. Det viser os, at Allah hader dem, der haster mod det forbudte, og at en troende skal være kendetegnet ved ærlighed, retfærdighed og renhed i både ord og handling. Verset advarer os mod at følge jødernes dårlige eksempel, og det opfordrer os til at søge Allahs tilfredshed gennem lovlige midler og god opførsel. Islam opfordrer til et rent liv, hvor man beskytter sig selv mod alt, der kan skade ens tro og ens forhold til andre mennesker.