Sura An-Najm — Vers 26

Betydning af ord:

• "Mælk" (ملك): Englebud, flertal af "melek" – engle.
• "La tugni" (لا تغني): Gør ingen gavn, hjælper ikke.
• "Shafa'ah" (شفاعة): Forbøn – at gå i forbøn for en anden.
• "Ya'dhan" (يأذن): Tillader.
• "Yarza" (يرضى): Er tilfreds med – accepterer.

Tolkning af verset:

Dette vers gør det klart, at selvom der findes et stort antal engle i himlene – med deres høje rang og ære hos Allah – så har deres forbøn ingen virkning overhovedet, hvis de skulle ønske at gå i forbøn for nogen. Deres forbøn bliver ikke accepteret, medmindre Allah først har givet tilladelse til den, Han ønsker blandt dem, og Han er tilfreds med den person, der forbønes for. Allah giver ikke tilladelse til, at nogen går i forbøn for en person, der har gjort Allah til partner i tilbedelsen (shirk), og Han er heller ikke tilfreds med den, der tilbedes ud over Allah. Så hvordan kan afguderne – som er skabte væsener uden magt – fortjene at blive tilbedt, når selv de højeste engle ikke kan opnå noget uden Allahs tilladelse og velbehag?

Udledte lærdomme og formaninger:

1. Allahs absolutte suverænitet: Verset lærer os, at ingen – uanset hvor høj status de har hos Allah – kan handle eller gå i forbøn uden Hans tilladelse. Dette styrker vores tillid til Allah alene og renser vores tro fra enhver form for afhængighed af andre end Ham.
2. Afvisning af shirk (polyteisme): Verset tilbageviser klart dem, der tilbeder afguder eller andre væsener og håber på deres forbøn. Hvis selv englene ikke kan hjælpe uden Allahs vilje, hvordan kan så døde eller skabte ting hjælpe?
3. Håb og frygt: Verset indgyder håb hos de troende, fordi Allahs tilladelse til forbøn er knyttet til Hans velbehag – og Allah er tilfreds med dem, der tror på Ham og handler retfærdigt. Samtidig skaber det frygt hos dem, der begår shirk, fordi de er udelukket fra denne nåde.
4. Englenes ære og ydmyghed: Selvom englene er ædle og ophøjede, ydmyger de sig over for Allahs vilje og overskrider ikke Hans grænser. Dette er en smuk lære for os om at underkaste os Allahs beslutninger i alle forhold.
5. Ren monoteisme (Tawhid): Verset leder os til at rette al vores tilbedelse, bøn og håb mod Allah alene, fordi al magt og al velsignelse ligger i Hans hånd. Dette er kernen i islam – at gøre religionen ren for Allah og ikke blande nogen form for afguderi i den.