Sura An-Najm — Vers 27

Ordbetydninger:

• "lā yu'minūna bil-ākhirah": De, der ikke tror på det hinsides liv (opstandelsen og dommens dag).
• "la-yusammūna": De giver bestemt (navngiver).
• "al-malā'ikah": Englene.
• "tasmiyata al-unthā": At benævne dem med hunkønsbetegnelse (dvs. kalde dem for "døtre").

Tolkning af verset:

Dette vers afslører en dyb sandhed om de vantro arabere, som nægtede at tro på den evige eksistens efter døden. Fordi de ikke troede på opstandelsen og dommens dag, og fordi de ikke forventede at stå til regnskab for deres handlinger, begik de en alvorlig fejl i deres opfattelse af Guds skabninger. De kaldte nemlig englene for kvindelige væsener og påstod, at de var Guds døtre – en påstand, der er fuldstændig løgn og blasfemi.

Deres udsagn var ikke baseret på nogen form for viden eller bevis. De havde ingen åbenbaring, intet logisk argument eller nogen pålidelig kilde, der kunne støtte deres påstand. Tværtimod var det ren gætværk og tomme formodninger, som de selv havde opfundet. De fulgte blot deres egne indbildninger og overtro, uden at disse kunne føre dem til sandheden. Sandheden er, at englene er ædle skabninger, der adlyder Guds befalinger, og de er hverken mænd eller kvinder i menneskelig forstand – og de er bestemt ikke Guds børn, hverken sønner eller døtre.

Dette vers tjener som en skarp kritik af dem, der tillægger Gud egenskaber, som ikke sømmer sig for Hans majestæt, og som følger deres egne formodninger i stedet for åbenbaringens klare lys.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Vigtigheden af at tro på det hinsides: Troen på opstandelsen og dommens dag er fundamentet for en korrekt opfattelse af verden. Når denne tro svækkes, mister mennesket retningen og falder i vildfarelse – som vi ser med disse mennesker, der endda tillagde Gud det, der ikke sømmer sig for Ham.
2. Advarsel mod at følge formodninger: Mennesket må ikke bygge sin tro på gætværk og rygter. Sandheden skal søges gennem åbenbaringen og den sunde fornuft. At følge formodninger fører til store fejl, både i denne verden og i det hinsides.
3. Englenes ære og ophøjede status: Islam lærer os at respektere englene som ædle og lydige skabninger, der udfører Guds befalinger uden oprør. At tillægge dem egenskaber, der nedgør dem, er en synd, der afspejler uvidenhed og arrogance.
4. Guds ophøjethed over alle mangler: Verset minder os om, at Gud er langt hævet over alt, hvad de uretfærdige siger om Ham. Han er skaberen af alt, og ingen kan sammenlignes med Ham eller tillægges Ham som barn.
5. Konsekvensen af manglende tro: Når hjertet ikke er gennemsyret af troen på det hinsides, bliver det let offer for overtro og vrangforestillinger. Derfor er troen på den sidste dag en beskyttelse mod vildfarelse og en kilde til visdom og retledning.