Sura Al-Waqi'a — Vers 67

Ordforklaring:

• "Mahroumoun" (محرومون): betyder "berøvet" eller "forhindret" – altså dem, der er blevet nægtet noget godt, herunder afgrøder og livets fornødenheder.

Tolkning af verset:

I denne vers fortsætter Allah Sin tale om menneskets afmagt over for naturen og landbruget. Efter at have nævnt, hvordan mennesket sår frø i jorden, men at det er Allah, der får det til at spire og vokse, siger verset: "Nej, vi er berøvede." Dette er en del af menneskets udbrud, når de ser deres afgrøder ødelagt – for eksempel af tørke, storme eller andre katastrofer – og de indser, at de intet kan stille op. De siger da: "Vi er virkelig berøvet udbyttet og velsignelsen." Dette udtryk afspejler en blanding af fortvivlelse og erkendelse af, at alt afhænger af Allahs vilje. Mennesket kan forberede jorden, så frøene og vande dem, men det er kun Allah, der giver vækst og frugt. Når Han vil, kan Han gøre alt dette til intet, og mennesket står tilbage uden noget. Verset understreger således menneskets totale afhængighed af Allah i alle forhold, selv i de mest dagligdags gøremål som landbrug, som mennesket ofte tror, det selv har fuld kontrol over.

Lærdomme og formaninger:

• Verset lærer os ydmyghed over for Allah, fordi det minder os om, at vi ikke har kontrol over resultaterne af vores anstrengelser – det er Allah, der bestemmer udfaldet.
• Det opfordrer os til at være taknemmelige for de goder, vi har, og ikke tage dem for givet, for de kan forsvinde på et øjeblik.
• Det styrker vores tro på, at al forsørgelse (rizq) kommer fra Allah alene, og at intet sker uden Hans vilje. Dette får den troende til at vende sig til Allah i bøn og påkaldelse, især i vanskelige tider.
• Verset lærer os også at acceptere Guds beslutninger med tålmodighed og tilfredshed, fordi der kan være visdom bag det, vi ikke forstår. Dette øger vores tilknytning til Islam, som lærer os at stole på Allah i alle situationer – både i medgang og modgang.