Sura Al-An'am — Vers 101

Ord- og udtryksforklaring:

• Badī': Skaber, der har skabt noget uden nogen tidligere model eller eksempel.
• Anā: Hvordan? (et spørgsmål, der udtrykker umulighed).
• Sāhibah: Ægtefælle eller mage.

Tolkning af verset:

Allah er Skaberen af himlene og jorden og alt, hvad de indeholder, og Han har skabt dem uden nogen tidligere model eller eksempel at følge. Han er ophavsmanden til al eksistens. Hvordan skulle Han have et barn, når Han ikke har nogen mage eller ægtefælle? Et barn opstår jo netop gennem foreningen af to køn, og Allah er ophøjet og ren for alt, hvad de vantro tilskriver Ham af løgne og opdigtede påstande. Han er den, der har skabt alle ting fra intet, og intet i hele skaberværket er skjult for Ham – Han kender alt, både det store og det små, det skjulte og det synlige, og intet undgår Hans viden.

Udledte formål og visdomme:

Dette vers lærer os den rene tawhīd (enhedsbekendelse) og renser vores forståelse af Allah fra enhver form for mangelfuldhed. Når vi forstår, at Allah er Skaberen af alt uden nogen model, og at Han er ophøjet over at have behov for en mage eller et barn, vokser vores ærefrygt og kærlighed til Ham. Vi indser, at vores tilbedelse udelukkende bør rettes mod Ham alene, og at Han er den eneste, der fortjener vores fulde hengivenhed. Verset styrker også vores tillid til Allahs alvidende viden – Han kender vores situation, vores behov og vores hjerters inderste tanker, hvilket giver os tryghed og ro i sindet, når vi vender os til Ham i bøn og handling.