Sura Al-An'am — Vers 19

Betydning af ord i verset:

• "شَهَادَةً": Vidnesbyrd, bevidnelse.
• "شَهِيدٌ": Vidne, den der bevidner og har fuld viden.
• "لِأُنذِرَكُم": For at advare jer (om Guds straf).
• "وَمَن بَلَغَ": Og enhver, som budskabet (Koranen) når frem til.
• "بَرِيءٌ": Fri, uskyldig, løsrevet fra.

Tolkning af verset:

Overskriften for dette vers er en befaling fra Allah til profeten Muhammed (fred være med ham) om at udfordre de vantro i Mekka, som krævede et vidne på hans sandhed. Allah siger: Sig til dem: "Hvilken ting er størst som vidne?" Hvis de ikke selv svarer, så sig: "Allah er vidne mellem mig og jer." Det betyder, at Allah er den største og mest retfærdige vidne, og Han kender fuldt ud sandheden i det, profeten er kommet med, og løgnen i det, de påstår. Han er vidne over profetens oprigtighed og over deres afvisning.

Derefter nævner Allah, at Han har åbenbaret Koranen til profeten for at advare Quraish-stammen og alle andre – mennesker og jinn – som budskabet når frem til, indtil Dommedag. Advarslen gælder Guds straf for dem, der ikke tror og ikke følger budskabet. Dette viser, at Koranens budskab er universelt og gælder for alle, uanset tid og sted, men ingen straffes, før budskabet har nået dem.

Derefter stiller Allah et bebrejdende spørgsmål til de vantro: "Bekræfter I virkelig, at der findes andre guder sammen med Allah?" Hvis de bekræfter dette, så sig: "Jeg bevidner ikke det, I siger." For deres vidnesbyrd er falskt og ugyldigt. Sig i stedet: "Sandheden er, at Allah er den eneste gud, der er værdig til tilbedelse, og jeg er fri og løsrevet fra alt det, I tilbeder sammen med Ham" – nemlig afguderne og de falske guder.

Visdom og frugter fra verset:

1. Allah er den højeste og mest retfærdige vidne – Den troende skal altid søge Allahs vidnesbyrd og være tryg ved, at Allah ser og kender sandheden, selv når andre benægter den.
2. Koranen er en universel advarsel – Budskabet er ikke kun til en bestemt gruppe, men til hele menneskeheden og jinnene, hvilket viser islams globale og tidløse karakter.
3. Ren monoteisme (Tawhid) – Verset understreger stærkt, at Allah er én og alene, og at enhver form for afguderi eller partnerskab med Ham er ugyldigt og forkasteligt.
4. Profetens oprigtighed og frihed fra afguderi – Profeten (fred være med ham) er et forbillede i at stå fast på sandheden og erklære sig fri fra alt falskt, hvilket opmuntrer muslimer til at være modige i at forsvare deres tro.
5. Retfærdighed i vidnesbyrd – Verset lærer os, at et vidnesbyrd kun er gyldigt, hvis det er sandt, og at man aldrig skal bevidne noget, der strider mod sandheden, selv under pres.
6. Advarsel og håb – Verset kombinerer advarsel mod Guds straf med håbet om frelse for dem, der modtager budskabet og følger det, hvilket er kernen i islams budskab: at lede mennesker fra mørke til lys.