Sura Al-Qalam — Vers 30

Ord- og udtryksforklaring:

• يَتَلَاوَمُونَ: De bebrejdede og kritiserede hinanden gensidigt; den ene lagde skylden på den anden.

Tolkning af verset:

Efter at havariet ramte deres have, og de indså, at deres synd var årsagen til straffen, vendte de sig mod hinanden med gensidige bebrejdelser. Hver enkelt lagde skylden på den anden for deres beslutning om at nægte de fattige deres ret, og for deres manglende ydmyghed ved ikke at sige "insha'Allah" (hvis Allah vil), da de besluttede at høste frugterne tidligt om morgenen. De erkendte deres fejl og bebrejdede hinanden for den uretfærdige handling, de havde begået mod de trængende, og for deres ulydighed mod Allahs befaling. Denne gensidige bebrejdelse var et udtryk for deres anger og erkendelse af, at de selv var skyld i det, der var sket – ikke Allah, som er ophøjet over al uretfærdighed.

Visdom og lærdomme fra verset:

1. At bebrejde hinanden efter en synd er et tegn på en vågnende samvittighed og en begyndelse til anger – det er bedre end at fortsætte i synden uden refleksion.
2. Verset lærer os vigtigheden af at tage ansvar for vores egne handlinger i stedet for at bebrejde andre uden selvransagelse.
3. Det viser, at Allahs straf i denne verden kan være en nåde, hvis den fører til anger og tilbagevenden til Allah – for de pågældende vendte tilbage til Allah med oprigtig anger.
4. Verset opfordrer til at være generøs med det, Allah har givet os, og at huske at sige "insha'Allah" ved beslutninger, så vi ikke bliver hovmodige og afhængige af vores egen planlægning alene.
5. Det minder os om, at gensidig formaning og påmindelse om det gode er en del af det islamiske fællesskabs ånd – vi skal hjælpe hinanden til at holde fast i lydighed mod Allah.