Sura Al-A'raf — Vers 186

Ord og udtryk i verset:

• يُضْلِلِ: At lade en fare vild fra den rette vej.
• هَادِي: En vejleder, der fører til sandheden.
• طُغْيَانِهِمْ: Deres overtrædelse og ekstreme synd.
• يَعْمَهُونَ: De vandrer forvirret og vaklende uden mål.

Tolkning af verset:

Den, som Allah har vildledt på grund af hans egen stædighed og afvisning af sandheden, vil ingen kunne vejlede, for ingen kan ændre på Allahs beslutning. Og Allah lader dem være i deres overtrædelse og synd, hvor de vandrer forvirrede og rådvilde, uden at kunne finde vej til retfærdighed. Dette er en konsekvens af deres eget valg, idet de vendte sig bort fra sandheden, efter at den var kommet til dem, så Allah lod deres hjerter forblive i vildfarelse som en straf for deres arrogance og afvisning.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Verset viser vigtigheden af at søge Allahs vejledning og frygte at blive vildledt, for ingen kan redde en, som Allah har vildledt.
• Det minder os om, at vildfarelse ikke er en tilfældighed, men ofte et resultat af ens egne handlinger og valg.
• Det opfordrer den troende til at ydmyge sig over for Allah og bede Ham om fasthed på den rette vej, da vejledning udelukkende ligger i Hans hånd.
• Verset indeholder en advarsel mod hovmod og stædighed, som kan føre til, at man mister evnen til at se sandheden.
• Det styrker troen på, at Allahs dom er retfærdig, og at Hans visdom ligger bag alt, hvad Han gør.