Sura Al-Ma'arij — Vers 11

Ord- og udtryksforklaring:

• يُبَصَّرُونَهُمْ: De bliver vist hinanden, så de kan se og genkende deres nærmeste på Dommedagen.
• يَوَدُّ الْمُجْرِمُ: Synderen – dvs. den vantro og den, der har begået store synder – ønsker inderligt.
• لَوْ يَفْتَدِي: At han kunne løskøbe sig selv og bytte sig fri.
• بِبَنِيهِ: Med sine egne sønner.

Fortolkning af verset:

På Dommedag vil Allah vise menneskene deres slægtninge og nærmeste, så de kan se og genkende hinanden. Men på grund af den frygtelige og rædselsfulde situation vil ingen kunne hjælpe en anden – ikke engang tale med hinanden. Den, der har begået synder og er fortabt, vil i dette øjeblik ønske, at han kunne løskøbe sig selv fra straffen ved at ofre sine egne sønner som betaling. Dette viser, hvor stor rædslen og angsten er på denne dag – at selv det kæreste, man har, sine børn, bliver noget, man er villig til at opgive for at redde sig selv.

Udledte budskaber og visdom:

• Verset lærer os, at Dommedagen er en dag, hvor ingen relationer eller bånd kan redde nogen – hverken familie, venner eller slægt. Det eneste, der tæller, er ens tro og gerninger.
• Det opfordrer os til at tænke alvorligt over vores liv og handlinger, så vi ikke fortryder på en dag, hvor fortrydelse ikke længere hjælper.
• Det viser islams omsorg for mennesket ved at advare os i tide, så vi kan vende tilbage til Allah og gøre gode gerninger, der fører til frelse og lykke i det evige liv.
• Verset styrker håbet hos den troende, der følger Allahs vej, fordi han ved, at han ikke vil opleve denne rædsel, men derimod vil blive belønnet med paradisets glæder.