Sura Al-Ma'arij — Vers 25

Ordets betydninger:

• السَّائِل (As-Sa'il): Den, der spørger om hjælp og støtte, enten med ord eller gennem sin situation.
• المَحْرُوم (Al-Mahrum): Den, der er berøvet og ikke har fået tildelt rigeligt af livets goder, og som afholdenhed og værdighed forhindrer i at spørge andre om hjælp.

Tolkning af verset:

Dette vers beskriver en af de karaktertræk, som de troende, der frelses fra straf og opnår belønning, er kendetegnet ved. I deres rigdomme har de afsat en bestemt og kendt andel, som Gud har pålagt dem at udbetale. De giver denne andel til den, der spørger dem om hjælp og støtte, og som viser sin trang gennem sin situation eller sine ord. De giver også til den, der er berøvet og ikke har fået tildelt rigeligt af livets goder, og som ikke spørger andre om hjælp på grund af sin værdighed og selvrespekt. De giver ham, så de kan dække hans behov og afhjælpe hans trang, uden at han behøver at ydmyge sig selv ved at spørge. Dette er et vidnesbyrd om deres omsorgsfulde og medfølende karakter, og deres oprigtige ønske om at gøre godt mod andre.

Udledte visdomme og frugter:

1. Islams ophøjede moral, som opfordrer til at tage sig af de fattige og trængende og lindre deres byrder.
2. At give til den, der spørger, og den, der ikke spørger, er en af de handlinger, der bringer den troende tættere på sin Herre og hæver hans grad.
3. At tage sig af den værdige og afholdende fattige, som ikke spørger, er en af de højeste former for velgørenhed, fordi det bevarer den fattiges værdighed og ære.
4. At gøre godt mod andre er en af årsagerne til at opnå Guds tilfredshed og frelse fra Hans straf.
5. Verset opfordrer muslimer til at være opmærksomme på de trængendes behov i deres samfund og til at gøre det til en fast og kontinuerlig vane at yde hjælp.