Sura Al-Qiyama — Vers 4

Ordforklaringer:

• بَلَى: Jo, sandelig – et bekræftende svar, der afviser den foregående tvivl.
• قَادِرِينَ: Vi er i stand til / formående.
• نُسَوِّيَ: At gøre lige, at forme, at genoprette i fuldkommen orden.
• بَنَانَهُ: Hans fingerspidser / fingre.

Tolkning af verset:

Efter at det foregående vers stillede spørgsmålet om, hvorvidt mennesket tror, at Vi aldrig vil kunne samle hans knogler igen, kommer dette vers som et klart og afgørende svar: Jo, sandelig! Vi er fuldt ud i stand til at samle dem – ikke blot knoglerne, men endda helt ned til fingerspidserne, som er de mindste og mest detaljerede dele af menneskets legeme. Vi kan genskabe dem i deres fuldkomne form, præcis som de var før døden. Dette understreger Guds absolutte magt og almagt, som ingen grænser sætter for. Nogle fortolkere har fremhævet, at verset også peger på den vidunderlige skabelse i fingrenes forskellighed og præcision – ja, endda det unikke fingeraftryk, som hvert menneske har, og som ingen anden deler. Dette er et tegn på Guds perfekte skaberkraft og hans evne til at genoplive selv de mindste detaljer på dommedag.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset indgyder håb og tryghed i hjertet hos den troende: Den, der har skabt mennesket i begyndelsen med en så ufattelig præcision, er bestemt i stand til at genskabe det efter døden. Intet er umuligt for Ham.
• Det vækker menneskets fornuft til at reflektere over sin egen krop og dens vidunderlige opbygning – fingrene, der griber, skriver, føler og udfører de fineste opgaver – som et levende bevis på Skaberens visdom og magt.
• Verset er en formaning til den, der tvivler på opstandelsen, om at lægge sin stolthed og arrogance til side, for den dag vil alle blive kaldt til regnskab, og ingen kan undslippe Guds magt.
• Det lærer os at se på vores egne hænder som en gave fra Gud og en påmindelse om, at vi en dag skal stå foran Ham – så lad os bruge disse hænder i det, der behager Ham, og ikke i det, der vender os bort fra Ham.