Sura Al-Qiyama — Vers 3

Ordforklaringer:

• أَيَحْسَبُ: Tror eller forestiller han sig.
• الإِنسَانُ: Her refereres der til det menneske, der benægter opstandelsen.
• أَلَّن نَّجْمَعَ عِظَامَهُ: At Vi ikke skal samle hans knogler igen efter de er blevet spredt og opløst i jorden.

Tolkning af verset:

Dette vers stiller et retorisk spørgsmål, der udtrykker forbavselse over menneskets holdning. Spørgsmålet er rettet mod det menneske, der benægter opstandelsen og livet efter døden. Mennesket tror eller indbilder sig, at Gud ikke vil være i stand til at samle hans knogler igen, efter de er blevet spredt og blandet med jorden. Dette er en fuldstændig fejlagtig antagelse, fordi Gud, som skabte mennesket første gang ud fra intet, bestemt også har magt til at genoplive ham og samle hans knogler igen. Verset lægger vægt på, at Guds magt er ubegrænset, og at intet er umuligt for Ham. Benægtelsen af opstandelsen stammer fra menneskets arrogance og mangel på eftertanke over Guds skaberkraft.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Guds magt er ubegrænset: Dette vers minder os om, at Gud, som skabte mennesket fra begyndelsen, også har magt til at genoplive ham. Dette styrker troen på opstandelsen og livet efter døden.
2. Opstandelsen er en realitet: Verset bekræfter, at opstandelsen er sand, og at alle mennesker vil blive samlet igen for at stå til regnskab for deres handlinger.
3. Opmuntring til eftertanke: Mennesket opfordres til at tænke over Guds skaberkraft og ikke lade sig forblænde af arrogance eller benægtelse. At reflektere over skabelsen fører til tro og ydmyghed over for Gud.
4. Retfærdighedens sejr: Troen på opstandelsen giver håb om, at retfærdigheden vil ske fyldest, og at ingen handling vil gå tabt. Dette opmuntrer mennesket til at gøre godt og undgå det onde.