Sura Al-Mutaffifin — Vers 36

Ord og betydninger:

• ثُوِّبَ (thuwiba): Blev belønnet eller gengældt – her i betydningen at få fuld modtagelse af ens handlingers konsekvenser.
• الْكُفَّارُ (al-kuffār): De vantro – dem, der afviste troen og benægtede Guds tegn.
• مَا كَانُوا يَفْعَلُونَ: Det, de plejede at gøre – dvs. deres gerninger i denne verden, herunder latterliggørelse af de troende.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af beskrivelsen af dommens dag, hvor de troende sidder på hæderspladser og betragter den herlighed og de goder, som Gud har skænket dem – og det største af alt er at se på Guds ærværdige ansigt. Herefter stilles spørgsmålet retorisk: Er de vantro blevet gengældt for det, de gjorde? Svaret er underforstået: Ja, de er blevet fuldt belønnet med en ydmygende og smertefuld straf, der svarer nøjagtigt til deres handlinger i denne verden – deres latterliggørelse af de troende, deres ondskab og deres synder. Verset bekræfter således, at Guds retfærdighed er fuldkommen, og at ingen handling forbliver uden konsekvens – hverken god eller ond.

Lærdomme og budskaber:

• Guds retfærdighed er ufejlbarlig; enhver handling vil blive mødt med sin fulde fortjente konsekvens, hverken mere eller mindre.
• De troende skal ikke sørge over de spottende og hånende ord fra de vantro i denne verden, for dommens dag vil afsløre sandheden og give enhver sin ret.
• Verset giver håb og trøst til de troende: Deres tålmodighed og standhaftighed vil blive belønnet med evig glæde, mens hån og ondskab vil blive mødt med retfærdig straf.
• Det minder os om vigtigheden af at leve retskaffent og undgå at latterliggøre andre, for Gud ser alt og vil afregne alt med fuldkommen retfærdighed.