Sura At-Tariq — Vers 6

Ordforklaringer:

• مَاءٍ دَافِقٍ: Vand, der strømmer og sprøjter ud med kraft. Det henviser til sæden, der udstødes fra manden og føres ind i kvindens livmoder.

Tolkning af verset:

Dette vers opfordrer mennesket til at se på sin egen oprindelse for at forstå Guds magt. Mennesket, som nægter opstandelsen, bør tænke over, hvad det blev skabt af. Det blev skabt af en drivende, strømmende væske – en dråbe sæd, der med kraft udstødes fra manden og når frem til kvindens livmoder. Denne ubetydelige dråbe, som mennesket let overser, er begyndelsen på dets eksistens. Hvis Gud kunne skabe et helt menneske fra denne ringe dråbe første gang, så er Han bestemt også i stand til at genskabe mennesket efter døden. Det, der er lettere end den oprindelige skabelse, er at bringe mennesket tilbage til livet igen. Verset henleder opmærksomheden på, at den, der skabte mennesket fra denne drivende væske, har fuld magt til at give det liv på ny.

Lærdomme og budskaber:

• At tænke over sin egen skabelse fører til erkendelse af Guds storhed og magt.
• Den, der skabte mennesket fra en ubetydelig dråbe, er i stand til at genskabe det efter døden – derfor er opstandelsen en realitet.
• Mennesket bør ikke være stolt eller arrogant, for dets oprindelse er en simpel dråbe væske.
• At reflektere over skabelsen styrker troen og fylder hjertet med ydmyghed over for Skaberen.
• Verset opfordrer til at bruge fornuften og iagttagelsen af naturen som vej til at forstå sandheden om Guds magt og opstandelsen.