Sura At-Tawba — Vers 58

Ord og udtryk i verset:

• يَلْمِزُكَ: at kritisere dig, at finde fejl ved dig, at tale nedsættende om dig.
• الصَّدَقَاتِ: de frivillige og pligtige almisser (zakah og donationer), som fordeles blandt de berettigede.
• يَسْخَطُونَ: at blive vrede og utilfredse, at vise mishag.

Tolkning af verset:

Blandt hyklerne (munafiqun) er der nogle, der kritiserer dig, o Profet, og anklager dig for uretfærdighed i forbindelse med fordelingen af almisser og righoldige midler. Deres kritik er dog ikke baseret på retfærdighed eller oprigtighed, men udelukkende på personlig interesse og begær. Hvis de får en del af disse midler, bliver de tilfredse og glade, og de tier stille med deres kritik. Men hvis de ikke får noget, eller hvis de får mindre end det, de ønsker, bliver de straks vrede og utilfredse, og de lader deres utilfredshed komme til udtryk i ord og handling. Dette afslører deres sande natur: deres tro er ikke oprigtig, men deres holdning er styret af materielle interesser og øjeblikkelige ønsker. Verset påpeger således deres hykleri og deres manglende oprigtighed over for Allah og Hans Sendebud.

Lærdomme og visdom fra verset:

• At fordelingen af almisser og offentlige midler er en tillidssag, som skal forvaltes med retfærdighed og i overensstemmelse med Allahs love, og man skal ikke lade sig påvirke af kritik fra dem, hvis eneste mål er personlig vinding.
• At en oprigtig muslims glæde og utilfredshed bør være knyttet til Allahs og Hans Sendebuds beslutninger, ikke til personlige interesser. Den, der bliver vred, når han ikke får noget, og glad, når han får noget, afslører en svag tro og et manglende oprigtigt forhold til Allah.
• Verset lærer os at være opmærksomme på menneskers intentioner og ikke lade os narre af deres ydre optræden, for hykleri kan gemme sig bag smukke ord og handlinger, men det afsløres gennem holdninger og reaktioner i forskellige situationer.
• At en leder eller en ansvarlig person skal have tålmodighed med kritik og ikke lade sig påvirke af den, så længe han handler i overensstemmelse med Allahs love og retfærdighedens principper, for kritik fra dem, der søger egen fordel, er uundgåelig.
• At tilfredshed med Allahs skæbne og Hans beslutninger er en af de store dyder, som en muslim bør stræbe efter, og som giver ro i hjertet og renhed i sjælen, i modsætning til dem, hvis hjerter er bundet til materielle goder og øjeblikkelige fornøjelser.