Sura Ash-Shams — Vers 8

Ord der kræver forklaring:

• "Fajūrahā" (فُجُورَهَا): betyder dens synd og ulydighed – alt det, der fører sjælen bort fra Gud.
• "Taqwāha" (تَقْوَاهَا): betyder dens gudsfrygt og fromhed – alt det, der beskytter sjælen mod synd og fører den nærmere til Gud.

Fortolkning af verset:

Efter at Gud har nævnt sine store skaberværker – solen, månen, dagen, natten, himlen og jorden – sværger Han ved den menneskelige sjæl og dens fuldkomne skabelse. Han har skabt sjælen med en medfødt evne til at skelne mellem godt og ondt. Gud har inspireret og vejledt hver eneste sjæl til at forstå både syndens vej og fromhedens vej – uden at nogen lærer den dette. Han har givet mennesket fri vilje og evnen til at vælge mellem de to veje. Dette betyder ikke, at Gud tvinger sjælen til hverken det ene eller det andet, men Han har vist den begge veje og overladt valget til mennesket selv. Sjælen er således skabt med en naturlig tilbøjelighed til at kunne kende forskel på ret og vrang, og den har fået styrke til at handle i overensstemmelse med enten det gode eller det onde.

Udledte visdomme og formaninger:

• Mennesket er ikke skabt uden formål eller uden vejledning; Gud har givet enhver sjæl en indre moral- og samvittighedskompas, der kan lede den mod det gode.
• At kende forskel på godt og ondt er en gudgiven gave, og derfor har mennesket intet påskud over for Gud på dommens dag.
• Denne viden om godt og ondt er en stor ære fra Gud til mennesket, hvilket viser Guds barmhjertighed og omsorg for sine skabninger.
• Verset opfordrer os til at lytte til vores indre samvittighed og bruge vores fornuft til at vælge det gode, for Gud har ikke efterladt os i mørke uden vejledning.
• Det minder os om, at succes og frelse ligger i at rense sjælen fra synd, mens tab og fortabelse ligger i at forsømme og ødelægge den.