Sura Hud — Vers 35

Ordforklaringer:

• "Iftera'ahu" (افتراه): At opdigte eller finde på noget og tilskrive det en anden, herunder at påstå, at det er fra Gud.
• "Ijrami" (إجرامي): Min synd, min forbrydelse eller min straf for den forbrydelse.
• "Tujrimun" (تجرمون): Jeres synd, jeres forbrydelse, jeres vantro og jeres løgne.

Tolkning af verset:

Efter at have fortalt historien om profeten Noa (fred være med ham) og hans folks afvisning af hans budskab, stiller Gud et retorisk spørgsmål til dem, der benægtede sandheden: Siger disse vantro fra Noas folk virkelig, at Noa selv har opfundet denne advarsel om straf og påstået, at den er fra Gud for at skræmme dem? Gud befaler Noa at svare dem: Hvis jeg virkelig havde opfundet dette budskab og tilskrevet det Gud, så påhviler min synd og dens straf kun mig alene. Jeg bærer ikke jeres byrde, og I bærer ikke min. Men hvis jeg er sandfærdig i det, jeg siger, så er I de skyldige, der begår forbrydelser ved jeres vantro og jeres benægtelse af sandheden. Jeg er fri og uskyldig over for jeres synd, jeres vantro og jeres beskyldninger mod mig. Nogle lærde har også nævnt, at dette vers kan være en indskudt sætning i Noas historie, men at det faktisk er rettet mod profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham) og hans folk, der beskyldte ham for at have opfundet Koranen. Gud lærer ham at svare på samme måde: Hvis jeg har opfundet det, så er min synd på mig, men jeg er uskyldig i jeres forbrydelser.

Udledte visdomme og frugter:

• Dette vers lærer os retfærdighed og ansvarlighed: Enhver bærer sin egen byrde, og ingen bærer en andens synd. Dette er en retfærdig og ophøjet lære, der giver mennesket værdighed og frihed.
• Det viser profeternes ærlighed og oprigtighed: De er ikke interesserede i verdslige goder eller magt, men ønsker kun at vejlede deres folk til sandheden. Deres frygtløshed over for beskyldninger og deres tryghed i deres uskyld er et bevis på deres oprigtighed.
• Verset opmuntrer den troende til at være tålmodig og standhaftig over for beskyldninger og løgne og til at forsvare sig med logiske og klare argumenter uden at blive vred eller hævngerrig.
• Det understreger, at Guds dom er retfærdig, og at enhver vil få, hvad han fortjener: Den, der opfinder løgne mod Gud, vil få sin straf, og den, der benægter sandheden, vil også få sin straf. Dette opmuntrer til oprigtighed og sandhed i alle forhold.
• Verset trøster den troende, når han bliver beskyldt for løgne eller bagvaskelse, og lærer ham, at hans uskyld er hos Gud, og at Gud er den bedste dommer.