Sura Hud — Vers 36

Ord- og udtryksforklaring:

• "لَن يُؤْمِنَ": Det betyder, at de ikke vil tro eller acceptere troen.
• "فَلَا تَبْتَئِسْ": Det betyder: Vær ikke bedrøvet eller sørg ikke.
• "بِمَا كَانُوا يَفْعَلُونَ": Det vil sige på grund af det, de gjorde af benægtelse, hån og modstand mod dig.

Tolkning af verset:

Allah åbenbarede til profeten Noa (fred være med ham), efter at de vantro fra hans folk havde insisteret på deres benægtelse og hån i lang tid, at ingen af hans folk ville komme til at tro på Allah, undtagen dem, der allerede havde troet tidligere. Således blev ethvert håb om deres vejledning og tro afskåret, og det blev bekræftet, at Guds straf ville ramme dem. Derfor sagde Allah til ham: "Sørg ikke, Noa, over det, de gør af benægtelse og hån, for Jeg vil ødelægge dem alle sammen." Da Noa hørte denne åbenbaring, og efter at have mistet ethvert håb om deres tro, vendte han sig mod Allah og bad imod dem, idet han sagde: "Herre, lad ikke en eneste vantro blive tilbage på jorden" (Noa: 26).

Lærdomme og budskaber fra verset:

1. Profeternes tålmodighed og udholdenhed: Dette vers viser, hvor længe profeten Noa (fred være med ham) forblev tålmodig med sit folk, idet han kaldte dem til tro i ni hundrede og halvtreds år, uden at blive træt eller opgive. Dette lærer os vigtigheden af tålmodighed og vedholdenhed i at formidle budskabet om sandheden.
2. Visheden om Guds hjælp til de retfærdige: Når Allah afskærer ethvert håb om de vantros tro, er det en bekræftelse af, at Hans hjælp kommer til Hans profeter og de troende, og at straffen for de vantro er uundgåelig.
3. At acceptere Guds skæbne og beslutning: Profeten Noa (fred være med ham) accepterede Guds beslutning og sørgede ikke, hvilket lærer os at acceptere Guds vilje og ikke fortvivle, når tingene ikke går, som vi ønsker.
4. Bønnens kraft: Efter at Noa (fred være med ham) modtog denne åbenbaring, vendte han sig mod Allah med bøn, hvilket viser, at bøn er et stærkt våben for den troende, især i vanskelige tider.
5. At tage ved lære: Verset advarer os mod at følge de vantros vej, som insisterede på benægtelse og hån, og som til sidst blev straffet med oversvømmelsen. Dette er en påmindelse om, at Guds straf er alvorlig, og at ingen kan undslippe den.