Sura Yusuf — Vers 13

Ordforklaring:

• يَحْزُنُنِي: gør mig bedrøvet, volder mig sorg og smerte i hjertet.
• تَذْهَبُوا بِهِ: at I tager ham med jer (væk fra mig).
• غَافِلُونَ: uopmærksomme, optaget af noget andet, så I ikke lægger mærke til ham.

Tolkning af verset:

Da Jacobs sønner bad deres fader om tilladelse til at tage Josef med ud i ødemarken for at vogte fårene og lege, svarede Jakob dem: "Sandelig, det gør mig dybt bedrøvet, at I tager ham med jer, for jeg kan ikke bære adskillelsen fra ham, og mit hjerte er knyttet til ham på en særlig måde. Jeg frygter endvidere, at en ulv vil æde ham, mens I er optaget af jeres leg og jeres gøremål og ikke lægger mærke til ham, så I ikke kan beskytte ham mod faren." Denne bekymring var ikke blot et udtryk for en faders naturlige kærlighed, men også en anelse om, hvad der skulle ske, og et udtryk for hans dybe omsorg for Josef.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers viser os den store kærlighed og omsorg, som en retskaffen fader har for sine børn, og hvorledes denne kærlighed er en del af den naturlige tilknytning, som Gud har lagt i menneskets hjerte.
• Det lærer os vigtigheden af at være opmærksomme og på vagt over for farer, og at man ikke skal tage let på beskyttelsen af dem, man har ansvaret for.
• Det minder os om, at bekymring for sine kære er en form for omsorg, der er prisværdig, så længe den ikke fører til at modsætte sig Guds vilje eller til overdreven ængstelse.
• Verset rummer også en påmindelse om, at Guds plan altid gennemføres, uanset menneskers forholdsregler, og at den troende skal gøre sit bedste og derefter overlade sagen til Gud med tillid til Hans visdom.