Sura Ibrahim — Vers 39

Betydning af ord i verset:

• وَهَبَ: gav, skænkede (generøst uden modydelse).
• عَلَى الْكِبَرِ: på trods af høj alder, dvs. efter at være blevet gammel.
• سَمِيعُ الدُّعَاءِ: den, der hører bønnen og besvarer den.

Tolkning af verset:

Profeten Ibrahim (Abraham) – fred være med ham – lovpriser og takker Allah, idet han siger: Al lovprisning og al tak tilhører Allah, som skænkede mig Ismael og Isak, selvom jeg var nået en høj alder, hvor man normalt ikke længere får børn. Dette skete som svar på min bøn, hvor jeg bad Ham om at give mig en retskaffen søn. Allah gav mig Ismael fra Hagar og Isak fra Sara. Ibrahim bekræfter derefter, at hans Herre er den, der hører bønnen fra dem, der påkalder Ham, og som aldrig skuffer den, der håber på Ham. Han siger: "Min Herre er sandelig den, der hører bønnen" – og han havde allerede erfaret, at Allah besvarede hans bøn og opfyldte hans ønske.

Udledte visdomme og frugter fra verset:

1. Vigtigheden af at lovprise og takke Allah: Ibrahim begynder med at lovprise Allah, hvilket lærer os at anerkende Allahs velsignelser og takke Ham for dem, både i medgang og modgang.
2. Allahs magt over alting: At give børn i en høj alder viser, at Allahs magt ikke er begrænset af naturlove eller menneskelige forhold. Dette styrker troen på, at intet er umuligt for Allah.
3. Bønnens kraft: Verset opmuntrer os til at bede til Allah med oprigtighed og vedholdenhed, fordi Allah hører og besvarer bønnen, når tiden er rigtig.
4. Håb og optimisme: Ibrahim blev ikke skuffet, selvom han var gammel, og dette lærer os aldrig at miste håbet på Allahs nåde og barmhjertighed.
5. Taknemmelighed som en dør til mere velsignelse: Når vi takker Allah for det, Han har givet os, åbner Han døre til endnu mere godhed, som Han lovede i Koranen: "Hvis I er taknemmelige, vil Jeg give jer mere."