Sura An-Nahl — Vers 71

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "Faddala" (فَضَّلَ): At ophøje nogen over andre og give dem en fordel eller et fortrin.
• "Ar-Rizq" (الرِّزْق): Forsørgelse, som omfatter rigdom, sundhed, viden og alt det, som Gud skænker sine skabninger.
• "Mā malakat aymānuhum" (مَا مَلَكَتْ أَيْمَانُهُمْ): Det, som deres højre hænder ejer, dvs. slaver og tjenestefolk.
• "Yajhadūn" (يَجْحَدُونَ): At fornægte eller benægte noget, mens man kender sandheden.

Fortolkning af verset:

Allah, den Ophøjede, har i Sin visdom og retfærdighed givet forskellige mennesker forskellige grader af forsørgelse i denne verden. Nogle er rige, andre er fattige; nogle er herrer, andre er tjenere. Dette er en del af Guds skaberværk og visdom, som ingen kan sætte spørgsmålstegn ved.

Gud påpeger derefter en logisk inkonsekvens hos menneskene: De, der er blevet begunstiget med rigdom og ejendom, ville aldrig acceptere at dele deres rigdom fuldstændigt med deres slaver eller tjenestefolk, så de bliver lige i ejendommen. De ønsker at beholde deres overlegenhed og ejendom for sig selv. Hvis de ikke engang accepterer lighed med deres egne tjenere, hvordan kan de så acceptere at sætte nogle af Guds skabninger som partnere med Ham i Hans guddommelighed og tilbedelse? Hvordan kan de tilskrive Gud partnere fra Hans tjenere, når de selv ikke ville acceptere dette forhold for deres egen del?

Afslutningsvis stiller verset et retorisk spørgsmål, der fordømmer deres holdning: "Er det så Guds velsignelser, I fornægter?" Det vil sige: I anerkender Guds velsignelser i jeres daglige liv, men alligevel tilbeder I andre sammen med Ham og benægter Hans enhed og Hans ret til udelukkende tilbedelse. Dette er den største form for utaknemmelighed og uretfærdighed.

Udledte visdomme og formaninger fra verset:

1. Anerkendelse af Guds visdom i forskelle: Forskelle i rigdom og status er en del af Guds ordning i denne verden og en prøve for menneskeheden. Den rige skal takke og dele, og den fattige skal have tålmodighed og håbe på Guds nåde.
2. Læren om Guds enhed (Tawhid): Verset bruger en logisk og fornuftig argumentation for at bevise det urimelige i at tilskrive Gud partnere. Hvis mennesker ikke accepterer deling i deres ejendom, hvordan kan de så acceptere deling i Guds guddommelighed?
3. Retfærdighed og social harmoni: Verset opfordrer indirekte til at behandle tjenestefolk og ansatte godt og retfærdigt, da de er mennesker med samme værdighed, selvom der er forskelle i sociale roller.
4. Taknemmelighed for Guds velsignelser: At anerkende Guds velsignelser og bruge dem i lydighed mod Ham er en del af troen. At fornægte dem ved at tilbede andre er den største utaknemmelighed.
5. Korrektion af tro gennem fornuft: Islam appellerer til fornuften og bruger logiske eksempler fra menneskers dagligdag til at lede dem mod sandheden, hvilket viser islams rationalitet og dybde.