Sura Al-Isra — Vers 36

Ordforklaring:

• "Taqfu" (تَقْفُ): betyder at følge sporet, at forfølge eller at efterligne noget uden vished. Her menes det at følge eller udtale noget uden viden.
• "Ful'ad" (الفُؤَاد): hjertet, som er sæde for forståelse, indsigt og vilje.
• "Mas'ulan" (مَسْئُولًا): den, der bliver spurgt og holdt ansvarlig.

Tolkning af verset:

O, menneske! Følg ikke det, du ikke har viden om, og sig ikke: "Jeg har hørt", når du ikke har hørt, eller "Jeg har set", når du ikke har set, eller "Jeg ved", når du ikke ved. Du skal ikke følge formodninger, gætterier eller rygter, men du skal søge vished og bekræftelse, før du handler eller udtaler dig. På dommens dag vil du blive spurgt om alt, hvad du har brugt dine sanser til: din hørelse, dit syn og dit hjerte. Hvis du har brugt dem til det gode, vil du få belønning, og hvis du har brugt dem til det onde, vil du få straf. Dine egne lemmer vil vidne imod dig om dine handlinger, og du vil blive holdt ansvarlig for hver eneste ting, du har hørt, set eller besluttet i dit hjerte.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os en stor livsvisdom: at viden og vished er grundlaget for enhver handling og ethvert ord i islam. Det opdrader den troende til at være præcis, ærlig og ansvarlig, og det advarer mod at sprede rygter, følge formodninger eller dømme uden beviser. Verset minder os om, at vi ikke er frie uden ansvar – vi vil blive spurgt om alt, også om det, vi troede var skjult. Denne bevidsthed skaber et samfund præget af retfærdighed, tillid og omsorg, hvor mennesker ikke skader hinanden med løgne eller mistanker. Samtidig åbner det døren til en dybere forbindelse med Gud, for når vi bruger vores sanser og hjerte til at søge sandheden og gøre godt, bliver vores liv fyldt med mening og fred, og vi opnår Guds tilfredshed og belønning i begge verdener.