Sura Al-Isra — Vers 37

Ordforklaringer:

• Marahan (مَرَحًا): At gå med hovmod, indbildskhed og selvgodhed; at være stolt og arrogant i sin gangart.
• Takhriq (تَخْرِقَ): At gennembore eller sprænge noget i stykker; at lave et hul eller en revne.
• Tublugh (تَبْلُغَ): At nå frem til eller opnå noget.

Tolkning af verset:

Allah forbyder Sin tjener at gå på jorden med hovmod og arrogance. At gå med en sådan holdning, hvor man strækker sig og er selvgod, er en afskyelig opførsel. Derefter giver Allah et logisk og håndgribeligt argument for at gøre det meningsløst at være hovmodig: "Du vil aldrig kunne gennembore jorden med din gang, uanset hvor hårdt du tramper i jorden, og du vil aldrig kunne nå bjergenes højde, uanset hvor meget du strækker din hals og løfter dit hoved i arrogance." Med andre ord: Du er et svagt og lille væsen. Du kan hverken skade jorden eller overgå bjergene i højde. Så hvorfor denne hovmodighed og indbildskhed? Verset latterliggør den hovmodige person og gør ham opmærksom på hans egen svaghed og ubetydelighed i forhold til Guds store skaberværk. Hvis mennesket blot tænker over dette, vil det forstå, at hovmod er en tåbelig og latterlig egenskab, som intet grundlag har i virkeligheden.

Lærdomme og formaninger:

• Ydmyghed er en af de smukkeste egenskaber: Dette vers lærer os, at ydmyghed er en grundlæggende dyd i islam. Den troende skal være beskeden i sin gang, sit udseende og sin opførsel, fordi hovmod er en egenskab, der kun tilhører Allah, den Ophøjede.
• Mennesket er svagt og lille: Verset vækker menneskets samvittighed og får det til at indse sin egen svaghed og ubetydelighed i forhold til den enorme skabelse. Denne bevidsthed fører til ydmyghed over for Allah og over for mennesker.
• Arrogance er meningsløs: Når mennesket ikke engang kan skade jorden med sin gang eller nå bjergenes højde, så er al hovmod og indbildskhed fuldstændig meningsløs og latterlig. Den logiske konsekvens er at opgive denne dårlige egenskab.
• Islam opdrager sine tilhængere til gode manerer: Dette vers er en del af islams omfattende opdragelse, som ikke kun fokuserer på tilbedelse, men også på at forædle menneskets karakter og opførsel i alle livets forhold, selv i den måde man går på.
• At tænke over skaberværket fører til tro: Verset opfordrer indirekte til at betragte og tænke over Guds skaberværk – jorden og bjergene – hvilket styrker troen og får hjertet til at fyldes med ærefrygt for Allahs magt og storhed.