Sura Al-Isra — Vers 57

Ordforklaringer:

• "Al-Wasilah" (الوسيلة): betyder det, der fører til nærhed hos Allah, og det er de gode gerninger og den oprigtige tilbedelse, der bringer den troende tættere på sin Herre.
• "Mahdhuran" (محذورًا): betyder noget, som man bør frygte og tage sig i agt for, og som man må søge beskyttelse imod.

Tolkning af verset:

De væsener, som de vantro afgudsdyrkere påkalder og tilbeder ud over Allah – såsom profeter, engle og fromme mennesker – er selv oprigtige tjenere, der higer efter at nærme sig deres Herre gennem gode gerninger og lydighed. De konkurrerer indbyrdes om, hvem der kan opnå den største nærhed til Allah gennem deres handlinger. De håber på Hans nåde og bange for Hans straf, og de føler sig aldrig sikre mod Hans gengældelse. Dette vers gør det klart, at selv de mest ophøjede skabninger – engle og profeter – ikke har nogen guddommelig status, men er afhængige af Allahs barmhjertighed og frygter Hans straf. Og din Herres straf, O Muhammad, er netop noget, som enhver bør frygte og vogte sig imod, for ingen er sikret mod den, hverken engle eller sendebud, på grund af dens strenghed og alvor.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Dyrkelse og bøn må udelukkende rettes mod Allah alene, for selv de væsener, som nogle tilbeder ud over Ham, er selv tjenere, der søger nærhed til Ham.
• Nærhed til Allah opnås ikke gennem ønsketænkning eller påkaldelse af andre, men gennem oprigtige gerninger og ved at følge Hans vej.
• Den sande troende forener håb om Allahs nåde med frygt for Hans straf – håbet driver en til lydighed, og frygten afholder en fra synd.
• Ingen – uanset hvor høj en rang de har hos Allah – er sikret mod Hans straf, hvilket kræver ydmyghed og konstant bestræbelse på at behage Ham.
• Verset lærer os at følge profeternes og de retfærdiges eksempel i deres stræben efter at nærme sig Allah, frem for at ophøje dem til noget, de selv afviste.