Sura Maryam — Vers 58

Ordforklaringer:

• "خَرُّوا": De kastede sig ned / faldt ned.
• "سُجَّدًا": I prostration (sujūd) for Allah.
• "وَبُكِيًّا": Og grædende (flertal af *bākī*), dvs. de græd af frygt og ærefrygt for Allah.
• "وَاجْتَبَيْنَا": Og Vi udvalgte dem (til profetiet og ære).

Tolkning af verset:

Disse profeter, hvis historier er blevet fortalt til dig (O Muhammad) i denne surah – fra Zakariyya til Idris – er dem, som Allah har begunstiget med Sin nåde og ledelse. Han gjorde dem til profeter fra Adam's afkom, fra dem, som Vi bar med Noa i skibet (dvs. Noas efterkommere), fra Abrahams og Israels (Jakobs) slægt, og fra dem, som Vi ledede til troen og udvalgte til at bære budskabet om profeti og sendelse.

Når Allahs vers – der indeholder beviser for Hans enhed og Hans magt – blev læst op for dem, kastede de sig straks ned i prostration for Allah i ydmyghed og underkastelse, og de græd af frygt for Ham og af dyb ærefrygt for Hans storhed. Deres hjerter var fyldt med ydmyghed over for Allahs åbenbaringer, og de reagerede ikke med hovmod eller afvisning, men med tårer og bøn.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Profeternes ydmyghed: Selv de mest ophøjede mennesker – profeterne – græd og faldt i prostration, når de hørte Allahs vers. Dette lærer os, at jo større viden og bevidsthed om Allah, desto større ydmyghed og frygt for Ham. Ingen er for ophøjet til at bøje sig for Allah.
2. Koranens virkning på hjertet: De sande troende bliver rørt af Koranens vers – de græder og underkaster sig. Dette opfordrer os til at læse Koranen med eftertanke og et åbent hjerte, så den kan forvandle vores indre og styrke vores forbindelse til Allah.
3. Allahs udvælgelse og nåde: Allah udvælger, hvem Han vil, blandt Sine tjenere til ære og ledelse. Dette minder os om at takke Allah for Hans gave af islam og bede Ham om at gøre os blandt dem, der er udvalgt til Hans nærhed.
4. Tårer som tegn på oprigtighed: At græde af frygt for Allah er en af de mest elskede handlinger hos Allah. Det renser hjertet, øger troen og bringer os tættere på Ham. Vi bør stræbe efter at opnå denne tilstand i vores bønner og når vi hører Koranen.
5. Fællesskabet med profeterne: Dette vers viser os, at vi ved at følge profeternes eksempel – i ydmyghed, gråd og underkastelse – kan blive en del af deres åndelige arv, selvom vi ikke er profeter.