Sura Maryam — Vers 57

Ord og betydninger:

• "Rafa'nāhu" (وَرَفَعْنَاهُ): Vi løftede ham op / hævede ham.
• "Makānan 'Aliyyan" (مَكَانًا عَلِيًّا): Et højt sted – både i fysisk forstand og i rang, ære og omtale.

Tolkning af verset:

Dette vers handler om profeten Idris (fred være med ham). Gud den Ophøjede fortæller, at Han løftede Idris op til et højt sted. Der er to hovedfortolkninger blandt de lærde:

1. At løfte hans omtale og rang: Gud hævede Idris' navn og ry blandt menneskene, så han blev nævnt med ros og ære. Han fik en høj position hos Gud gennem profetdom og retskaffenhed, og hans minde blev bevaret i ære blandt de tidligere og senere generationer.
2. At løfte ham fysisk til himlen: Nogle lærde mener, at Gud løftede Idris op til den fjerde himmel, og at han lever der sammen med de andre udvalgte profeter. Dette understøttes af beretninger om, at profeten Muhammed (fred være med ham) mødte Idris på den fjerde himmel under sin himmelfærd (Isra og Mi'raj).

Begge fortolkninger er forenelige, idet Gud både hævede hans rang og ære, og løftede ham op til et ophøjet sted i himlen som en ære for ham.

Vigtige lærdomme og budskaber fra verset:

• At Gud ærer sine oprigtige tjenere og løfter deres status, både i denne verden og i det hinsides – ikke nødvendigvis med rigdom eller magt, men med ære, fromhed og en høj plads hos Ham.
• At oprigtig tro og retskaffen handling er vejen til Guds gunst og ophøjelse, uanset tid og sted.
• At profeterne er forbilleder for os – de blev udsat for prøvelser, men Gud belønnede dem med ære og hæder, hvilket giver håb og styrke til enhver troende, der bestræber sig på at følge deres vej.
• At den sande ophøjelse ligger i at være nær hos Gud, ikke i materiel status eller jordisk magt. Dette inspirerer den troende til at søge åndelig højde frem for blot verdslig fremgang.