Sura Taha — Vers 5

1. Betydningen af ord i verset:

• الرَّحْمَنُ (Ar-Rahman): Den Mest Barmhjertige, som omfatter al skabning med sin barmhjertighed.
• الْعَرْشِ (Al-'Arsh): Tronen, som er den største og højeste af al skabning, og som ingen kender dens sande størrelse ud over Allah.
• اسْتَوَى (Istawā): At hæve sig og stige op på en måde, der er værdig til Allahs majestæt og storhed – uden at vi kan forestille os hvordan, og uden nogen lighed med skabningers handlinger.

2. Fortolkning af verset:

Den Mest Barmhjertige (Allah) har hævet sig over Tronen (Al-'Arsh) med en ophøjelse, der er værdig til Hans guddommelige majestæt og uendelige storhed. Denne ophøjelse er ikke som skabningers måde at sidde eller hæve sig på, og vi kan ikke beskrive dens form eller måde. Vi tror på den, som den er omtalt i Koranen og den rene sunnah, uden at forvanske dens betydning, uden at benægte den, uden at spørge om hvordan, og uden at sammenligne den med noget fra skabningen. Allahs ophøjelse over Tronen bekræfter Hans fuldkomne herredømme og suverænitet over hele universet, og at al magt og styring tilhører Ham alene.

3. Lærdomme og frugter fra verset:

• At tro på Allahs ophøjelse over Tronen er en del af troen på Hans smukke navne og ophøjede egenskaber, hvilket styrker den troendes forbindelse til sin Herre.
• Denne sandhed fylder hjertet med ærefrygt og ydmyghed over for Allah, fordi man ved, at man står over for en Herre, hvis magt og storhed overgår alt.
• At erkende Allahs fuldkomne herredømme giver den troende tryghed og ro, fordi al styring i universet ligger i hænderne på den Mest Barmhjertige, som behandler sine tjenere med barmhjertighed og visdom.
• Verset opfordrer den troende til at vende sig til Allah i alle forhold, fordi Han er den, der styrer alt fra sin ophøjede Tron, og intet sker i universet uden Hans vilje og tilladelse.
• At rense troen fra enhver form for sammenligning eller forestilling om Allahs egenskaber, hvilket beskytter den troende mod vildfarelse og leder ham til den rene monoteisme, som profeterne og sendebudene kaldte til.