Sura Taha — Vers 56

Betydning af ord i verset:

• آيَاتِنَا (Vores tegn): De ni store mirakler, som Allah gav Moses (fred være med ham) som beviser på hans profetskab og sandheden af hans budskab.
• فَكَذَّبَ (så benægtede han): Han afviste dem som løgn, selvom han vidste, at de var sande.
• وَأَبَىٰ (og nægtede): Han vægrede sig mod at acceptere troen og underkaste sig Allah.

Fortolkning af verset:

Allah (den Ophøjede) fortæller os, at Han viste Farao alle sine tegn og beviser – de ni mirakler, som blev givet til profeten Moses (fred være med ham) – for at overbevise ham om Allahs enhed, magt og sandheden af Moses’ budskab. Disse tegn omfattede staven, der blev til en slange, hånden der lyste hvid, oversvømmelsen, græshopperne, lusene, frøerne, blodet og andre tydelige mirakler. På trods af at Farao så alle disse tydelige beviser med egne øjne, benægtede han dem og nægtede at acceptere sandheden. Han afviste dem ikke af uvidenhed, men af arrogance og stædighed, og han vægrede sig mod at følge Allahs religion og anerkende Moses’ profetskab.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• At se mirakler og beviser er ikke nok, hvis hjertet er fyldt med hovmod og afvisning af sandheden – tro kræver oprigtighed og ydmyghed over for Allah.
• Allahs tegn og beviser er tydelige og tilgængelige for alle, men mennesket har frit valg til at tro eller benægte; ingen tvinges til tro.
• Verset advarer os mod arrogance og stædighed, som var Faraos karaktertræk, og opfordrer os til at være åbne over for sandheden, uanset hvor den kommer fra.
• Allahs magt er uendelig, og Han kan vise sine tegn på mange måder, men menneskets hjerte må være villigt til at modtage vejledningen.
• Historien om Farao er en påmindelse om, at magt og rigdom ikke beskytter mod Allahs straf, og at sandheden altid sejrer til sidst.