Sura Taha — Vers 57

Ordforklaring:

• أَجِئْتَنَا: Er du kommet til os?
• لِتُخْرِجَنَا: For at drive os ud / få os til at forlade.
• مِنْ أَرْضِنَا: Fra vores land (Egypten).
• بِسِحْرِكَ: Med din magi (trolddom).
• يَا مُوسَىٰ: O Moses!

Tolkning af verset:

Da Moses (fred være med ham) stod foran Farao og fremlagde sin profetiske mission med Guds klare tegn, vendte Farao sig mod ham med en anklagende og hånende tone. Farao sagde: "Er du kommet til os, Moses, for at drive os ud af vores land, Egypten, med din magi?" Farao beskyldte Moses for at bruge trolddom til at overtage magten og fordrive egypterne fra deres hjem og ejendomme. Han antydede, at Moses' hensigt ikke var at vejlede, men at opnå verdenslig magt og kontrol over landet. Farao afviste dermed sandheden uden at overveje den, og han forsøgte at vende folket mod Moses ved at fremstille ham som en trussel mod deres stabilitet og hjemland. Denne udtalelse afspejler Faraos arrogance og hans manglende vilje til at anerkende Guds mirakler, som han kaldte for "magi" – en tom beskyldning, der ikke havde hold i virkeligheden.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Trods mod sandheden: Faraos reaktion viser, hvordan magthavere ofte afviser sandheden, når den truer deres interesser. De kalder den for løgn og forsøger at miskreditere budbringeren. Dette lærer os at være åbne over for sandheden, uanset hvor den kommer fra.
2. Tålmodighed og standhaftighed hos profeterne: Moses (fred være med ham) mødte hårde beskyldninger og trusler, men han forblev rolig og fortsatte sin mission med Guds støtte. Dette opmuntrer os til at være tålmodige og vedholdende, når vi møder modstand i at fremme det gode.
3. Faren ved at forveksle sandhed med magi: Farao kaldte Guds mirakler for "magi" for at narre folket. Dette advarer os mod at lade os bedrage af dem, der bevidst fordrejer sandheden for at opnå personlige fordele.
4. Kærlighed til hjemlandet: Farao udnyttede folkets kærlighed til deres land for at skabe frygt og modstand mod Moses. Dette minder os om, at ægte lederskab ikke manipulerer med folks følelser, men søger deres sande velfærd i både denne verden og det hinsides.
5. Guds støtte til de retfærdige: Selvom Farao talte med arrogance og magt, var det Moses, der til sidst sejrede med Guds hjælp. Dette styrker troen på, at sandheden altid vil sejre, uanset hvor stærk løgnen synes at være.