Sura Taha — Vers 91

Ord og udtryk i verset:

• لَن نَّبْرَحَ: Vi vil ikke ophøre eller forlade.
• عَاكِفِينَ: Blivende ved og hengivne til (tilbedelsen af).
• يَرْجِعَ: Vender tilbage.

Tolkning af verset:

Da profeten Moses (fred være med ham) gik til mødet med sin Herre, og hans folk begyndte at tilbede en guldkalv, som samaritaneren havde fremstillet for dem, formanede profeten Aron (fred være med ham) dem og advarede dem mod denne handling. Men de, der var forblindede af tilbedelsen af kalven, svarede ham stædigt og afvisende: "Vi vil ikke ophøre med at tilbede denne kalv og hellige os den, før Moses vender tilbage til os." De insisterede altså på deres vildfarelse og nægtede at lytte til Arons råd og formaning. De foretrak at forblive i deres overtroiske og afvigende handling frem for at vende tilbage til sandheden, idet de ventede på Moses' tilbagevenden for at se, hvad han ville sige til dem.

Lærdomme og budskaber fra verset:

1. Verset viser faren ved fanatisk og blind efterfølgelse af forfædrenes eller flertallets skikke, selv når sandheden er blevet klar, og advarslen er kommet.
2. Det understreger vigtigheden af at følge de rette vejledere og lytte til deres formaninger, som Aron gjorde, og ikke at lade sig rive med af følelser og overtro.
3. Det lærer os, at troen skal bygge på viden og fornuft, ikke på blind hengivenhed til ritualer eller skikke, der strider mod Guds bud.
4. Det viser også profeternes tålmodighed og deres omsorg for deres folk, selv når folket afviger, hvilket opfordrer os til at være tålmodige i at rådgive andre og søge at lede dem mod det gode.
5. Endelig minder det os om, at sandheden altid sejrer, og at vildfarelse og stædighed ikke varer ved, for Moses vendte tilbage og førte sit folk tilbage til den rette vej, hvilket opmuntrer os til aldrig at opgive håbet om at sprede godhed og vejledning.