Sura Al-Anbiya — Vers 4

Betydning af udvalgte ord:

• القَوْل: her menes al tale og alle ord, uanset om de er sagt åbent eller i hemmelighed.
• السَّمِيع: Den, der hører alt, intet undgår Hans hørelse.
• العَلِيم: Den, der ved alt, intet er skjult for Hans viden.

Tolkning af verset:

Profeten (fred og velsignelser være med ham) svarede dem ved at henvise sagen til sin Herre, den Ophøjede, og sagde: "Min Herre kender al tale i himlene og på jorden." Han ved, hvad I skjuler i jeres samtaler, og hvad I siger åbent. Intet ord undslipper Hans viden, uanset hvor det udtales – i himlenes højder eller på jordens dyb. Han er den Hørende, som hører alle jeres udtalelser, og den Vidende, som kender alle jeres handlinger og tilstande. Dette vers indeholder en alvorlig trussel og advarsel til dem, der hånede og afviste budskabet, for de skal vide, at deres ord ikke er skjult for Gud, og at Han vil holde dem ansvarlige og straffe dem for deres handlinger.

Udledte frugter og visdom:

1. Verset lærer os, at Gud er til stede i alting med Sin viden og hørelse – intet er skjult for Ham. Denne bevidsthed fylder den troendes hjerte med ærefrygt og får ham til at vogte sin tunge og sine handlinger.
2. Det viser Profetens (fred og velsignelser være med ham) fulde tillid til sin Herre, idet han overlod sagen til Ham og ikke lod sig påvirke af fjendernes hån.
3. Verset opmuntrer den troende til at tale godt og sandt, fordi alle ord bliver hørt og registreret, og det minder om, at Gud belønner de gode ord og straffer de onde.
4. Det styrker troen på, at retfærdigheden vil ske fyldest – ingen uret forbliver ustraffet, og ingen godhed forbliver ubelønnet, fordi Gud hører og ved alt.