Sura Al-Anbiya — Vers 95

Ordforklaring:

• ”Harâm“ her betyder ikke ”forbudt“ i juridisk forstand, men snarere ”umuligt“ eller ”uundgåeligt forhindret“.
• ”Qaryah“ betyder en by eller en landsby, og her refereres der til dens beboere.
• ”Ahlaknâhâ“ betyder ”Vi har ødelagt den“ eller ”Vi har ladet dens undergang ske“.

Tolkning af verset:

Dette vers fastslår, at det er absolut umuligt og uundgåeligt for beboerne i de byer, som Allah har ødelagt på grund af deres vantro og uretfærdighed, at vende tilbage til denne verden før Dommedag. De vil ikke få mulighed for at vende tilbage for at fortryde deres synder eller råde bod på, hvad de har forsømt. Dette gælder dem, der har fået deres skæbne beseglet med ødelæggelse, efter at advarslerne er kommet til dem, og de har afvist dem.

Nogle tolkningsretninger fremhæver, at verset også kan forstås således, at det er umuligt for dem at vende tilbage til livet i denne verden for at tro og handle retfærdigt, efter at de er blevet ødelagt. Andre understreger, at verset bekræfter, at opstandelsen og samlingen på Dommedag er en realitet, som de nægtede at tro på, men som de uundgåeligt vil møde. Ødelæggelsen i denne verden er således ikke enden; de vil blive oprejst og dømt for deres handlinger.

Lærdomme og formaninger:

• Verset lærer os, at Allahs straf, når den først er besluttet, er uundgåelig, og at ingen kan undslippe den eller vende tilbage for at ændre fortiden.
• Det minder os om vigtigheden af at udnytte livet i denne verden til at søge tilgivelse og vende tilbage til Allah, før det er for sent.
• Det styrker troen på Dommedag og opstandelsen, hvor alle vil blive holdt ansvarlige for deres gerninger, hvilket opmuntrer den troende til at handle retfærdigt og frygte Allah i alle forhold.
• Verset er en advarsel til dem, der afviser sandheden, om at de ikke skal forvente en ny chance efter døden, og det er en opmuntring til de troende til at takke Allah for nåden ved at have fået muligheden for at tro og handle, mens de stadig er i live.