Sura Al-Mu'minun — Vers 13

Betydning af ord i verset:

• نُطْفَةً: En dråbe sæd, som er mandens væske, der udgør begyndelsen på menneskets skabelse.
• قَرَارٍ مَّكِينٍ: Et fast og sikkert opholdssted, som er livmoderen (rahim), hvor fosteret er beskyttet og har et stabilt leje.

Tolkning af verset:

Derefter skabte Allah menneskets afkom, generation efter generation, fra en dråbe sæd, der udspringer fra mandens lænd og placeres i et sikkert og beskyttet opholdssted, nemlig kvindens livmoder. Denne livmoder er et fast og sikkert leje, hvor dråben forbliver og udvikler sig i et bestemt tidsrum, indtil fødslen finder sted. Verset henviser til menneskets oprindelse og dets skabelsesfaser, hvilket viser Allahs store magt og perfekte skabelse.

Udledte visdomme og formaninger:

1. At reflektere over menneskets skabelse – Verset opfordrer mennesket til at tænke over sin egen oprindelse, fra en ringe dråbe sæd, og dermed erkende Allahs magt og storhed, som har skabt mennesket i de bedste former.
2. At ydmyge sig over for Allah – Når mennesket ser sin svage og ringe begyndelse, bør det ikke være stolt eller hovmodigt, men derimod ydmygt over for sin Skaber, som har hædret det med en smuk skikkelse og et ophøjet formål.
3. At værdsætte livmoderens rolle – Verset fremhæver den store velsignelse, som Allah har lagt i kvindens livmoder, der er et sikkert og beskyttet sted for fosterets udvikling. Dette kalder på taknemmelighed over for Allahs omsorg for mennesket fra dets første øjeblik.
4. At styrke troen på opstandelsen – Den, der har magt til at skabe mennesket fra en dråbe sæd og føre det gennem forskellige udviklingsfaser, har også magt til at genoplive det efter døden. Dette styrker troen på livet efter døden og dommens dag.
5. At forstå menneskets værdi – På trods af den ringe begyndelse har Allah hædret mennesket og gjort det til sin stedfortræder på jorden. Derfor bør mennesket leve i lydighed mod Allah og udføre de pligter, som er pålagt det.