Sura Al-Mu'minun — Vers 41

Ord- og udtryksforklaring:

• As-Sayhah (الصَّيْحَةُ): Et voldsomt, øredøvende brag eller skrig, der blev sendt som straf.
• Gutha'an (غُثَاءً): Det tørre skum og de visne plantedele, som floden fører med sig på vandets overflade – noget værdiløst og ubrugeligt.
• Bu'dan (بُعْدًا): Udelukkelse fra al godhed og Guds nåde.

Tolkning af verset:

Efter at de havde afvist profeten og fortsat i deres hårdnakkethed og ondskab, overgik Guds straf dem med retfærdighed. Et forfærdeligt, øredøvende brag ramte dem pludseligt og udslettede dem alle sammen. De blev gjort til som tørt skum og visne blade, som en flod efterlader på sin overflade – uden værdi, uden liv og uden spor. Dermed blev de et billede på fuldstændig ødelæggelse og fornedrelse. Herefter udtales en fordømmelse over dem: Må de være langt borte fra al nåde og godhed – et udsagn, der både er en konstatering af deres skæbne og en bøn om deres undergang, fordi de var uretfærdige mod sig selv og mod Guds sendebud.

Visdom og formaninger fra verset:

• Guds straf kommer uundgåeligt, når mennesker fortsætter i ondskab og afvisning af sandheden – intet kan standse den, når tiden er inde.
• Den, der afviser Guds sendebud og undertrykker andre, vil ende i en tilstand af intethed og værdiløshed, ligesom skummet på vandet, der forsvinder sporløst.
• Uretfærdighed (zulm) er en alvorlig synd, der fjerner mennesket fra Guds barmhjertighed og gør det fortjent til fordømmelse – både i denne verden og i det hinsides.
• Verset er en advarsel til alle, der hører det: Lad ikke jeres stædighed og arrogance føre jer i samme skæbne som tidligere folk, der trodsede sandheden.
• Det viser Guds magt og retfærdighed – Han lader ikke uretten passere ubemærket, men giver hvert folk dets fortjente ende, hvilket opfordrer den troende til at søge tilflugt hos Ham og holde sig til retfærdighed og lydighed.