Sura An-Nur — Vers 14

Ord- og udtryksforklaringer:

• "أَفَضْتُمْ": I har kastet jer ud i, talt meget om og spredt.
• "لَمَسَّكُمْ": Ville have ramt jer og nået jer.
• "عَذَابٌ عَظِيمٌ": En frygtelig og smertefuld straf.

Tolkning af verset:

Hvis ikke det var for Allahs nåde og barmhjertighed over for jer, I troende – idet Han ikke hastede med at straffe jer i denne verden, men gav jer mulighed for at angre, og Han accepterede angre fra dem, der angrede – så ville en frygtelig straf have ramt jer på grund af den løgn og bagvaskelse, I spredte om profetens hustru (Umm al-Mu'minin 'A'ishah, må Allah være tilfreds med hende). Denne straf ville have været både i denne verden og i det hinsides, hvis ikke Allahs favør og barmhjertighed havde omfattet jer. Hans favør inkluderede, at Han ikke straffede jer med det samme, og Hans barmhjertighed inkluderede, at Han åbnede døren til anger for jer, så I kunne vende tilbage til Ham og blive renset for jeres synd.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers lærer os om Allahs enorme favør og barmhjertighed over for sine tjenere, idet Han giver dem tid til at angre og ikke straffer dem øjeblikkeligt for deres synder.
• Det understreger vigtigheden af at beskytte tungen og undgå at sprede rygter og bagvaskelse, især mod ærlige og rene mennesker, da dette kan føre til en frygtelig straf.
• Verset opfordrer til anger og til at vende tilbage til Allah, uanset hvor stor synden er, fordi Allahs barmhjertighed er større end enhver synd.
• Det viser, hvordan Allah beskytter sine sande tjenere og renser dem, og at Hans favør i denne verden og i det hinsides er årsagen til frelse fra straf og opnåelse af belønning.
• Det lærer os at være taknemmelige over for Allah for Hans favør og barmhjertighed, som redder os fra mange katastrofer, vi ikke engang er klar over.