Sura An-Nur — Vers 15

Forklaring af vanskelige ord i verset:

• تَلَقَّوْنَهُ (Talagqawnahu): I modtager og videregiver det fra mund til mund.
• بِأَلْسِنَتِكُمْ (Bi-alsinatikum): Med jeres tunger, dvs. ved at tale om det.
• هَيِّنًا (Hayyinan): Let og ubetydeligt.
• عَظِيمٌ (Adhim): Vældigt stort og alvorligt i synd.

Tolkning af verset:

Dette vers henvender sig til dem, der spredte løgnen om Aisha (må Allah være tilfreds med hende) – den store bagvaskelse (al-ifk). Verset minder dem om, hvordan de modtog denne løgn og lod den gå fra mund til mund, idet de gentog den med deres tunger uden nogen form for viden eller bevis. De sagde med deres munde det, som de intet kendskab til, og de troede, at det var en let og ubetydelig sag at tale om. Men hos Allah er denne handling enorm og alvorlig, fordi den indeholder løgn, bagvaskelse af en uskyldig person og skade på et ærefuldt menneskes omdømme. Verset indeholder en stærk advarsel mod at tage let på at sprede rygter og mod at tale uden viden, og det understreger, at mennesket vil blive draget til ansvar for hvert ord, det udtaler.

Udledte visdomme og formaninger:

• At sprede rygter og bagvaskelse uden sikker viden er en alvorlig synd, selvom mennesket anser det for ubetydeligt.
• En muslim skal være varsom med sin tunge og ikke gentage ethvert rygte, han hører, uden at bekræfte dets sandhed.
• At beskytte de troendes ære og omdømme er en vigtig pligt, og krænkelse af det er en stor synd hos Allah.
• Verset lærer os, at alvorligheden af en synd hos Allah ikke altid svarer til, hvor let mennesket opfatter den; derfor skal man altid vende tilbage til Allahs målestok, ikke sin egen.
• At tie om det onde og afvise rygter er en del af styrkelsen af det muslimske samfunds sammenhold og renhed.