Sura An-Nur — Vers 48

Ordforklaringer:

• "دُعُوا": kaldes, indbydes.
• "إِلَى اللَّهِ": til Guds bog (Koranen) og Hans dom.
• "وَرَسُولِهِ": og til Hans sendebud, profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham).
• "لِيَحْكُمَ بَيْنَهُمْ": for at han (profeten) skal dømme mellem dem med Guds lov.
• "فَرِيقٌ مِّنْهُم": en gruppe af dem (hyklerne).
• "مُعْرِضُونَ": vender sig bort, afviser med arrogance.

Tolkning af verset:

Når hyklerne bliver kaldt til at følge det, som Allah har åbenbaret i Sin bog, og til at lade profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham) dømme mellem dem i deres stridigheder, så vender en gruppe af dem sig bort i afvisning. De nægter at acceptere dommen, ikke fordi den er uretfærdig, men fordi de frygter, at den vil afsløre deres løgne eller gå imod deres personlige interesser. Deres afvisning skyldes hykleri og stolthed, ikke fordi de søger sandheden. De ved, at Guds og Hans sendebuds dom er den rette, men deres hjerter er fyldt med modvilje mod at underkaste sig den.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Dette vers lærer os, at en sand troende er kendetegnet ved at acceptere Guds og Hans sendebuds dom med fuld tilfredshed, uden tøven eller modvilje. At vende sig bort fra denne dom er et tegn på hykleri og svag tro.
• Det understreger vigtigheden af at lade Allahs lov og profetens (fred og velsignelser være med ham) vejledning være den øverste autoritet i alle livets forhold – store som små – og ikke kun i det, der passer vores ønsker.
• Verset advarer os mod at lade stolthed eller personlige interesser forhindre os i at følge sandheden. Den, der søger retfærdighed, vil altid finde den i Guds dom, som er fuldkommen og fri for fejl.
• Det opfordrer os til at elske og respektere profeten (fred og velsignelser være med ham) og hans dom, fordi den er en direkte afspejling af Guds vilje, og den bringer fred og harmoni til samfundet, når den følges oprigtigt.