Sura Al-Qasas — Vers 10

Ordforklaring:

• "Fârighan" (فَارِغًا): Tomt, dvs. hjertet var tømt for alt undtagen én ting.
• "Lettubdî bihî" (لَتُبْدِي بِهِ): Hun var nær ved at afsløre det – dvs. afsløre, at drengen var hendes søn.
• "Rabatnâ" (رَبَطْنَا): Vi styrkede og fastgjorde – dvs. Vi gav hende fasthed og tålmodighed.

Tolkning af verset:

Da Moses' mor havde lagt sin søn i kisten og kastet den i floden, blev hendes hjerte tømt for alting i denne verden – bortset fra tanken på Moses og bekymringen for ham. Hendes sind var så optaget af ham, at hun næsten mistede besindelsen. Hun var så tæt på at afsløre, at drengen var hendes søn, da hun hørte, at Faraos folk havde fundet ham – men Allah styrkede hendes hjerte og gav hende tålmodighed og fasthed, så hun kunne bevare hemmeligheden og ikke afsløre den. Dette skete, for at hun skulle være blandt de troende, der stoler på Allahs løfte og er vished om, at Han vil opfylde det, som Han har lovet.

Udledte visdomme og frugter:

1. Allah er den, der styrker sine troende tjeneres hjerter i svære stunder – når mennesket føler, at det ikke kan bære mere, sender Allah en indre ro og fasthed, som kun Han kan give.
2. Moderskærlighed er en stærk og ædel følelse, men troen på Allah og tilliden til Hans plan er stærkere – når en mor stoler på Allah, kan hun overvinde selv de sværeste prøvelser.
3. Hemmeligholdelse af det, der bør holdes skjult, er en vigtig dyd – Moses' mor lærte os, at nogle ting skal beskyttes med visdom og tålmodighed, selv når hjertet er ved at briste.
4. Allahs omsorg for sine troende er konstant – Han greb ind i denne mors hjerte og beskyttede hende mod at begå en fejl, der kunne have kostet hendes søn livet. Dette viser, at Allah aldrig svigter dem, der sætter deres lid til Ham.
5. Troen giver mennesket en indre styrke, der overgår al menneskelig formåen – når man tror på Allahs løfte, bliver man i stand til at bære det, som andre ikke kan bære.