Sura Al-Qasas — Vers 61

Ordforklaringer:

• "وَعْدًا حَسَنًا": Et godt løfte, som er løftet om Paradiset (Jannah) og evig lyksalighed.
• "لَاقِيهِ": Han vil møde det og opnå det, dvs. det vil uundgåeligt ske.
• "مَتَّعْنَاهُ مَتَاعَ الْحَيَاةِ الدُّنْيَا": Vi har givet ham glæderne og nydelserne i det jordiske liv.
• "مِنَ الْمُحْضَرِينَ": Blandt dem, der vil blive fremstillet (til dommen og straffen).

Tolkning af verset:

Dette vers stiller et retorisk spørgsmål for at sammenligne to slags mennesker: Den, der følger Allahs vej og modtager Hans løfte om Paradiset – et løfte, der er sikkert og uundgåeligt, og som han vil opnå i det hinsides – kan denne person sammenlignes med den, der kun får glæde af det jordiske livs fornøjelser og midlertidige nydelser, som hurtigt forsvinder, og som på Dommedagen vil blive fremstillet for at stå til regnskab og modtage straf? Svaret er selvfølgelig nej. De to er på ingen måde lige. Den første har valgt det evige og blivende, mens den anden har ladet sig forlede af det flygtige og forbigående. Verset opfordrer den fornuftige til at vælge det, der er bedst for ham, nemlig lydighed mod Allah og stræben efter Hans velbehag, frem for at lade sig narre af verdens tomme glæder.

Udledte visdomme og formaninger:

• Troen på Allahs løfte om Paradiset giver den troende håb og tryghed, som får ham til at holde fast i lydighed og tålmodighed, selv når verden byder på prøvelser.
• Det jordiske livs glæder er midlertidige og forbigående, og den, der sætter sin lid til dem alene, vil fortryde på Dommedagen, når han står over for konsekvenserne.
• Verset lærer os at sammenligne det korte liv med det evige liv og vælge med visdom – for den kloge er den, der foretrækker det blivende frem for det forbigående.
• Islam opfordrer til balance: Man må nyde det tilladte i verden, men uden at lade det overtage ens hjerte eller få en til at glemme det hinsides.
• Retfærdigheden på Dommedagen er absolut, og ingen vil blive uretfærdigt behandlet – hverken den troende eller den, der vendte sig bort.