Sura Al-'Ankabut — Vers 32

Ord- og udtryksforklaring:

• لُوطًا (Lut): Profeten Lot, fred være med ham, som var Guds udsendte til folket i Sodoma.
• الْغَابِرِينَ (al-ghābirīn): De, der bliver tilbage og overlever til at blive ramt af straffen – altså de, der forbliver i ødelæggelsen og går under med den.

Tolkning af verset:

Da englene kom til profeten Ibrahim (Abraham), fred være med ham, og fortalte ham, at de var sendt for at ødelægge folkene i byen Sodoma, sagde Ibrahim – af omsorg og bekymring for de troende, der befandt sig blandt de onde: "Men der er jo Lot i byen!" Han ønskede at gøre englene opmærksomme på, at der var en retfærdig profet iblandt dem, så de ikke ville lade ham gå under sammen med de syndige.

Englene svarede ham: "Vi ved bedst, hvem der er i byen. Vi kender enhver persons tilstand og skæbne. Vi vil med sikkerhed frelse Lot og hans familie – alle sammen – fra den straf, der vil ramme byens indbyggere. Dog undtagen hans kone, som er blandt dem, der bliver tilbage og går under med de øvrige fordærvede, fordi hun var med dem i deres ondskab og ikke fulgte sin mands budskab."

Dette viser, at Guds viden omfatter alt, og at Hans straf rammer præcist – den rammer kun de skyldige, mens de uskyldige reddes, uanset hvor få de er.

Udledte visdomme og frugter fra verset:

1. Profeternes omsorg for de troende: Ibrahim, fred være med ham, viste en smuk egenskab ved at bekymre sig om de retfærdige, selv når Guds straf var besluttet. Dette lærer os at værne om og beskytte de troende i vores samfund.
2. Guds fuldkomne retfærdighed: Verset bekræfter, at Allah aldrig lader en uskyldig lide for en skyldigs handling. Hans straf er præcis og rammer kun dem, der fortjener den – hvilket giver den troende tryghed og tillid til Guds visdom.
3. Konsekvensen af at følge de onde: Lots kone blev straffet, ikke fordi hun var en af byens ledere, men fordi hun valgte at stå på de fordærvedes side frem for at støtte sin profet-mand. Dette er en stærk påmindelse om, at slægtskab eller ægteskab med retfærdige ikke redder én, hvis man selv vælger ondskabens vej.
4. Håb og tryghed for de troende: Uanset hvor udbredt synden bliver, vil Allah altid redde sine oprigtige tjenere. Dette styrker den troendes håb og giver mod til at forblive standhaftig i troen, selv i de vanskeligste tider.
5. Guds viden overgår menneskets: Englene svarede Ibrahim med viden, der oversteg hans bekymring – de kendte den fulde sandhed om byens indbyggere. Dette minder os om, at Allahs viden er omfattende, og at vi skal overlade vores anliggender til Ham med fuld tillid.